Den ene hedder Thomas. Den anden Jacob. Begge er de familiefædre med børn i skolealderen, og fælles for dem er en mission: De danske børn skal blive bedre til at læse. Men væk er de tunge, støvede og gammeldags papirbøger. Undervisningen er flyttet over på skærme, og konceptet bygger på en idé om, at læring og leg ikke behøver være hinandens modsætninger.
»Vi kan se, at mange børn allerede er på vej ud mod legepladsen, når en bog bliver taget frem i klasseværelset. Vi vil gerne komme dem lidt i møde ved at lade dem læse på IPaden,« fortæller Jacob Kobber Petersen, der sammen med Thomas Normann-Ekegren udgør rygraden i det danske start-up Knowl’ge, der står bag læringsspillet Maneno.
»At være dygtigt til at læse, er en vigtig forudsætning i livet. Men der er mange ting, der trækker børn væk fra læsningen. Maneno er et redskab, der skal motivere børn til at læse og til at blive bedre,« siger Jacob Kobber Petersen.
Langt fra verdens læseheste
I den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse, der sammenligner verdens 35 OECD-lande (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), fremgår det, at de danske skoleelevers læsefærdigheder er blevet lidt bedre sammenlignet med tidligere. Men i en rapport fra Undervisningsministeriet kaldes stigningen for »ikke signifikant«, og med en 15. plads på OECD-ranglisten er Danmark stadig langt efter mange lande, vi normalt sammenligner os med. Øverst er Canada, Finland, Irland og Estland.
»Som far til to børn, der går i skole, vil jeg rigtig gerne have, at de bliver dygtige til at læse. Sådan tror jeg, at de fleste forældre har det. Det her skal få børn til at læse en smule hver dag,« fortæller Jacob videre om Maneno, der er bygget som et spil, der handler om at få en drage til at udklække og vokse sig stor og stærk. Men måden, man kommer videre i spillet, er ved at læse og løse opgaver. Når læring bliver til leg, stiger motivationen hos børnene nemlig. Men hvis spilelementet er for småt og belønningen for at lære for lille, opstår hvad der i fagsprog kaldes for »broccoli med chokoladeovertræk«, hvor indpakningen er tillokkende, men kun i starten. Derfor har Knowl’ge været nødt til at opbygge et helt univers, der kan akkompagnere læringen.
»Thomas har med sin ingeniørbaggrund siddet i midten af spindelvævet og sørget for, at det hele hænger sammen. Men vi har haft freelancere til at hjælpe os med at bygge selve spillet. Derudover har vi fået hjælp fra en gruppe entusiastiske lærere og lingvistik-studerende,« siger Jacob Kobber Petersen.
For udover at være en E-bogslæser med opgaver, der både er generiske eller som kan skræddersyes af en skolelærer, tilbyder Maneno også at ord bliver stavelsesdelt eller forklaret, hvis man er i tvivl. Funktioner, der alle har ét formål: At gøre brugeren bedre til at læse.
Millioner for enden af den knækkede kode
Ifølge duoens egne beregninger er der potentielt 250.000 danske børn, der kan få gavn af spillet – i England drejer det sig om tolv gange så mange. Derfor håber Jacob og Thomas også på, at de kan drage erfaringer fra det danske marked, og siden lave en engelsk version, der har et større marked. Ikke kun for britiske børn, men alle der skal lære engelsk som andetsprog.
»Vi kan ikke direkte oversætte det til andre sprog, men hvis vi kan knække koden og finde den rette forretningsmodel, kan vi adoptere eller assimilere spillet til andre markeder. At få børn til at læse mere er jo en global udfordring, så vi ser potentielt ind i et kæmpe internationalt marked,« siger Kobber Petersen.
Det er meningen, at Maneno i Danmark skal stå på to ben – et privatabonnement til 49 eller 99 kroner og en skoleudgave til klasseværelserne.I andre lande skal det måske gøres anderledes, men det er via abonnementer, Jacobs og Thomas’ investering skal tjene sig ind.
I løse termer mener førstnævnte, at de tilsammen har kastet i omegnen af to millioner ind i projektet, der har været mere end to år undervejs. Derfor har de også været optaget af hvilken beskyttelse, de nyder i forhold til patenter, ophavsret og varemærkeloven – og det forstår Sidsel Hauge fra Awapatent godt.
Vigtigheden af ejendomsret
»Lige så snart noget er populært, er der altid nogle, der vil lave det samme. Hvis ikke man har beskyttet sit produkt, er det en meget uretfærdig konkurrence, fordi de ikke har lagt tid eller penge i at udvikle, så de kan sælge det meget billigere,« siger Sidsel Hauge fra Awapatent, der er en rådgivningsvirksomhed indenfor såkaldt IPR (Intellectual Property Rights – intellektuel ejendomsrettighed), og fortsætter:
»Man kan aldrig beskytte en idé, men allerede inden man går ind i mulige markeder, er man nødt til at gøre sig nogle overvejelser om rettigheder. Man kan søge patenter, der beskytter en teknisk funktion, og i forhold til noget som et spil, hvor der er et univers og nogle figurer, der kan man gøre meget med designbeskyttelse,« siger Sidsel Hauge, der er partner og vicepræsident i den danske udgave af Awapatent.
»Vi oplever tit, at investorer kigger på, hvor beskyttet et koncept er. Især med ting, der er inde i hovedet på folk. Man kan ikke tvinge nogen til at blive i en virksomhed, men hvis man lægger en masse millioner, vil man gerne beskytte sin investering, selvom man ikke kan lænke folk fast. Det kan man for eksempel gøre ved at firmaet har en intellektuel ejendomsret,« siger hun videre.