Da Inger Støjberg på Facebook luftede sin frustration over, at en gruppe drenge med indvandrerbaggrund havde gjort en tur i biffen til en utålelig oplevelse, kickstartede hun ugens mest eksplosive debat.

I sit indlæg beskrev Venstre-politikeren, hvordan en flok indvandrerdrenge på 14-15 år havde generet alt og alle ved at sparke på stolen, tale højlydt og kaste med slik:

»Jeg vil hellere end gerne give jer en chance, og jeg ønsker, at I skal blive en del af vort samfund. Gode borgere, der bidrager. Men fortsætter I på samme måde som nu, så får I det rigtigt svært.«

Sådan lød budskabet, som kritikere straks faldt over.

Studieværten Anders Breinholt mente, at »Inger STØJberg« skulle have sin egen klumme hos Den Korte Avis, for det ville hun »være pissegod til«. Transportminister Magnus Heunicke lod forstå, at Støjberg skrabede bunden:

»Seriøst, Inger Støjberg: »Indvandrerdrenge« der kaster med slik? Er der ingen point, der er for billige for dig?«

Og fra Venstre anklagede EU-parlamentariker Jens Rohde sin partifælle for at komme med grove generaliseringer til skade for integrationen.

Men der lød også andre stemmer.

En lærer, som havde været med i biografen, spurgte:

»Hvorfor kritiserer ingen drengene frem for hende? Jeg synes, det er forfærdeligt, at man ikke kan gå i biografen uden at blive mobbet på den måde.«

Og langt de fleste reaktioner på de sociale medier og på de etablerede mediers hjemmesider støttede Inger Støjberg, ligesom hendes fanskare på Facebook voksede.

Sat på spidsen mener kritikerne, at Inger Støjberg overdriver, hver gang hun udtaler sig om udlændingepolitik, integration og religion. De mener, at hun overreagerer over for drenge, som trods alt kun har smidt med popcorn og larmet – sådan som drenge kan gøre det, når de får gejlet sig selv for højt op.

Kritikerne finder det utilstedeligt at tale om »indvandrerdrenge«, for det vil kun marginalisere de unge yderligere og gøre integrationen sværere, og de slår på, at en gruppe danske drenge kunne have gjort nøjagtigt det samme.

Andre ser situationen fra det stik modsatte perspektiv. De er dødtrætte af at høre om drenge med indvandrerbaggrund, som skaber problemer i skolerne, på gaderne, i biograferne, i nattelivet og senere som unge mænd fylder alt for meget i statistikkerne over ledige og kriminelle. Tilhængerne af Støjberg mener, at hun siger tingene, som de er. Og de bakker op, når hun gør det klart, at der er regler og værdier, der skal respekteres, når man er flyttet til Danmark.

Når debatten om drengene i biografen bliver så polariseret og følelsesladet, skyldes det, at den er katalysator for flere store konflikter. En af dem handler om, hvorvidt man skal holde sig tilbage, være overbærende og få tingene til at glide – eller tværtimod skal tage debatten og konfrontationen.

Nogle vil argumentere for, at det det vigtigt at udvise tolerance og bevare proportionerne. Andre vil bekæmpe ethvert tilløb til politisk korrekthed og advare mod svenske tilstande. Også på dette punkt er polariseringen tydelig.

Derudover rummer debatten et perspektiv, som handler om Danmarks udvikling i retning af et multikulturelt samfund. I mikrokosmos sætter indlægget fra Støjberg spot på en diskussion, som handler om, hvor meget indvandringen skal påvirke det danske samfunds indretning og udvikling.

Debatten kan føres tilbage til 1990erne, da rød og blå blok for alvor begyndte at slås om, hvorvidt antallet af indvandrere, som kom hertil, var et problem i sig selv? Med Dansk Folkeparti i front argumenterede de borgerlige med stadigt større kraft for det nødvendige i at stramme lovgivningen og begrænse antallet af indvandrere.

Socialdemokraterne var i vildrede, fik interne konflikter, tøvede og fik efterhånden lagt sig ud med store dele af partiets vælgerskare. Tænk på de socialdemokratiske vestegnsborgmestre, som forsøgte at råbe partitoppen op om konsekvenserne af den daværende indvandringspolitik. De blev kulet ned. Eller tænk på tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som med udtalelsen »stuerene bliver I aldrig« forsøgte at skamme Pia Kjærsgaard og DF ud af Folketinget.

Set i tilbageblik har der været et element af hykleri i angrebene. For faktum er, at Socialdemokraterne og SF ofte har kritiseret Dansk Folkeparti og VKO-alliancen i voldsomme vendinger, hvorpå de har ændret kurs og forsøgt at kopiere store dele af de borgerliges udlændinge- og integrationspolitik.

Som den massive omtale af Inger Støjbergs indlæg viser, er debatten langtfra slut. Tværtimod stiger intensiteten. I takt med at millioner af mennesker flygter fra uroen i Mellemøsten og drømmer om en bedre fremtid i Europa, er mange danskere igen på vagt. De frygter, at for mange flygtninge og indvandrere er på vej.

Dertil kommer en åbenbar utålmodighed over, at integrationen i de seneste årtier langtfra har været en succes. Mange af disse vælgere mener ikke, at de nogensinde har stemt ja til udviklingen mod et multikulturelt samfund, og de vil have bremsen slået i.

Pointen er, at lige så stort et had, Inger Støjberg udløser hos kritikerne, lige så stor er opbakningen fra tilhængerne – og de sidste kan meget vel vise sig at være de fleste på næste valgdag.