Slunkne meningsmålinger, et bagland i oprør og en landsledelse, der kun med det yderste af neglene bakker op om regeringspartiets politik. SF er i krise, og krisen skyldes i udstrakt grad formanden, siger Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

- Der kan i høj grad sættes navn på krisen i SF, og navnet er Villy Søvndal. Han har begået en serie af graverende fejl, som har været medvirkende til, at SF i dag er i frit fald i meningsmålingerne, siger han.

Thomas Larsen peger på, at SF-formanden inden folketingsvalget sidste efterår i langt højere grad skulle have afstemt forventningerne med sine vælgere og sit bagland, så de blev klar over, at en ny regering med deltagelse af SF ville blive nødt til at træffe svære valg i den økonomiske politik.

I stedet lod Søvndal i for lang tid vælgerne forstå, at SF ville investere i den offentlige sektor efter VK-regeringens påståede massakre mod velfærden.

- Det manglende mod til at forventningsafstemme med vælgerne er en stor del af forklaringen på den debat om løftebrudene, som siden har martret SF og ført til massive skuffelser i baglandet og blandt SF-vælgerne, siger Thomas Larsen.

Dumt at blive udenrigsminister

Dernæst udviste Villy Søvndal ekstrem dårlig dømmekraft, da han insisterede på at blive Danmarks udenrigsminister.

- På et følsomt tidspunkt, hvor SF skulle i regering for første gang i partiets historie, og hvor alle i ledelsen var klar over, at opgaven ville blive uhyre vanskelig, fastholdt Søvndal, at han ville være udenrigsminister. Konsekvensen har været, at han er kommet for langt væk fra den daglige indenrigspolitik og tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Dermed står han også svagere, når han skal forklare baggrunden for SF’s dispositioner overfor vælgerne. Han har svigtet sit parti til fordel for at få opfyldt sine personlige ambitioner om at blive udenrigsminister, siger Berlingskes kommentator.

Thomas Larsen kalder det for blodig ironi, at Søvndal ikke har fået succes som udenrigsminister. Tværtimod viser målingerne, at danskerne opfatter Villy Søvndal som en ringe minister og en dårlig ambassadør for Danmark.

Möger på uriaspost

Ifølge Thomas Larsen har Villy Søvndal også svigtet sine allierede i toppen af SF. Især var det en fejl at gøre skatteminister Thor Möger til SF’s krumtap i regeringsmaskineriet, ligesom det har været en fejl, at Søvndal ofte har skubbet den unge minister foran sig, når upopulære beslutninger har skullet forsvares i offentligheden.

- Thor Möger er et politisk talent med et lynhurtigt hoved og en stor arbejdskapacitet. Men i store dele af SF står Möger tilbage som symbolet på et opportunistisk parti, der har solgt ud for at få magten. Men nøgternt set er Möger blevet svigtet af sin formand, som ofte har gemt sig bag sin 27-årige løjtnant, når der har været storm. Som partiformand er det Søvndals opgave at stille sig frem og svare for sig, når hans egne vælgere ikke kan forstå SF’s politik.

Svajer som et siv

Endelig mener Thomas Larsen, at Søvndal ofte sætter sig mellem to stole, når SF rammes af kritik.

- Forliget om skattereformen er et godt eksempel. Villy Søvndal angriber Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten for ikke at have været tilstrækkeligt realistiske under forhandlingerne, og han slår til mod de interne kritikere i SF, som ikke kan lide forliget om skattereformen med VK-partierne. Men samtidig lader Søvndal forstå, at han egentlig helst selv ville have foretrukket en aftale med Enhedslisten. Dermed legitimerer han kritikken af SF for at have valgt forkert, da man indgik en aftale med V og K. Han forsøger kort sagt at få det begge veje – men ender mellem to stole, siger Thomas Larsen.

- Samlet set må man konstatere, at Villy Søvndal er dumpet som partileder i den tid, han har siddet i regering. Ser man på målingerne over de enkelte ministres og partilederes indsats, ligger han i bunden, og han får efter min bedste vurdering svært ved at komme tilbage. Det er kun et spørgsmål om tid, før diskussionen om en ny leder bryder ud i SF, forudser Thomas Larsen.