Selv om der har været afbrydelser i forhandlingerne på Christiansborg, forudser Berlingskes kommentator, at der indgås forlig, så reformer af SU, kontanthjælp og vækstpakke kommer på plads.

- Der vil være hårde forhandlinger til det sidste, men Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti vil ikke trække stikket, og VK-partierne vil slet ikke springe i målet. De har mulighed for at lave en aftale, som ligger i forlængelse af deres politik, og som vil skabe dyb frustration hos baglandet i S og SF. Den slags siger man ikke nej tak til i politik, men det er klart, at de lige nu arbejder hårdt på at få trukket de sidste stik hjem.

Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

- Nu som før er realiteterne, at regeringens forhandlere med finansminister Bjarne Corydon i spidsen er pisket til at nå et resultat sammen med de blå partier, for ellers vil regeringens 2020-plan bryde definitivt sammen. Der er samtidig klart, at Løkke & Co. har så meget at vinde ved at få reformeret SU og kontanthjælp og samtidig få givet en hjælpende hånd til dansk erhvervsliv, at det vil være utænkeligt, at de ikke når et resultat, siger Thomas Larsen.

Mandag opstod der problemer i forhandlingerne, da Dansk Folkeparti krævede at diskutere mulighederne for at dæmme op for udlændinges ret til at få dansk SU. På baggrund af en EU-dom fastslog Kristian Thulesen Dahl, at det var absurd, at man under de igangværende politiske forhandlinger skal spare på SU'en, samtidig med at Danmark skal lukke op for, at andre landes borgere kan komme til Danmark og få SU. Det er helt tosset, lød det fra DF-formanden.

- Det kan ikke overraske, at DF vil markere sig på dette område, for alle ved, at partiet ønsker grænser for EU’s indflydelse, men punktet vil ikke være en deal breaker. Det vil ikke forhindre, at Dansk Folkeparti ender med at indgå i en aftale om SU’en, forudser Thomas Larsen og fortsætter:

- Dansk Folkeparti får understreget sine holdninger her i slutfasen, men jeg er overbevist om, at Thulesen Dahl har et langsigtet perspektiv, som handler om, at DF skal fortsætte med at gå efter indflydelsen. Han ved godt, at med mindre der sker en dramatisk vending i målingerne, vil han og DF skulle bære et stort ansvar efter næste valg, hvor partiet ikke bliver til at komme uden om for en ny borgerlig regering. Den situation er han sig bevidst om, og han har ikke tænkt sig at gentage Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndals fejl forud for sidste valg, da de i alt for høj grad meldte sig ud, lovede vælgerne en urealistisk politik og dermed lagde op til de eklatante løftebrud, som har kostet begge partier så dyrt siden valget.