Thomas Larsen: DR kan ikke holde til halvhjertet opbakning fra Folketinget
Halvdelen af Folketingets partier vil have Danmarks Radio reformeret. Det sætter DR i en »penibel« situation, mener Berlingskes politiske kommentator.
Halvdelen af Folketingets partier vil have Danmarks Radio reformeret. Det sætter DR i en »penibel« situation, mener Berlingskes politiske kommentator.
Det er i den grad problematisk for Danmarks Radio (DR), at det kun er den ene halvdel af Folketinget, der bakker op om mediet uden at kræve reformer.
Det mener Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.
»DR er kommet under et tungt politisk pres, som sætter institutionen i en meget penibel og akavet situation, fordi det i længden er uholdbart for en så stor medieaktør som DR, at man kun har helhjertet støtte fra den ene halvdel af Folketinget.«
Han mener, at sagen om DR vidner om »en usædvanlig situation på Borgen«:
»Rød blok slår ring om DR, og vil ikke ændre noget. Omvendt mener blå lejr, at institutionen er vokset alt for stor og stærk i mediebilledet, er kommet på vildspor, og ikke lever op til sine grundlæggende public service-forpligtigelser,« siger Thomas Larsen, der forudser, at spørgsmålet om DRs rolle i mediebilledet vil blive væsentligt i en kommende valgkamp, hvis der ikke falder en aftale på plads forinden.
I dagens Berlingske fremlægger Dansk Folkeparti i en kronik sit forslag til en massiv beskæring af DR. Partiet vil barbere DRs budget, som i dag er på 3,7 milliarder kroner om året, med 25 procent over en fem-årig periode.
Samtidig vil partiet reducere antallet af tv- og radiokanaler: Radiokanalen P3 skal sendes i udbud med krav om, at 50 procent af musikken skal være dansk, P7 Mix skal lukkes, tv-stationen DR3 skal fremover kun være en internet-kanal, og Ramasjang og Ultra skal lægges sammen til én kanal.
Forslaget er blevet varmt modtaget i hele blå blok, og kulturminister Bertel Haarder (V) fortæller til Berlingske, at forslaget har »betydelige fællestræk« med det udspil, han selv kommer med til efteråret.
At DRs rolle i medielandskabet skulle under luppen under den borgerlige regering, har længe været kendt. Allerede ved regeringsskiftet meldte flere af de blå partier således ud, at det er et område, man vil prioritere. Og nu har Dansk Folkeparti som det første af partierne mistet tålmodigheden med DR, vurderer Thomas Larsen.
Men hvorvidt der egentlig er tale om en folkelig vindersag for partiet, der traditionelt kritiseres for at være et populistisk parti, er langt fra sikkert, siger Berlingskes politiske kommentator:
»Folkeligt set er DR meget svær at udfordre, og det er selvfølgelig også derfor, DR har fået lov til at vokse sig så stor. For det er et meget, meget stærkt kort at spille for DR, at danskerne snart ikke længere har adgang til for eksempel at se Brødrene Price i fjernsynet, og mister adgangen til at se Borgen eller Forbrydelsen. Og det er typisk de kort, som DR-ledelsen trækker.«
At blå blok så alligevel vælger at tage kampen om DRs størrelse, skyldes i høj grad ideologi, vurderer Thomas Larsen:
»De borgerlige partier mener, at man har fået en slagside i mediebilledet herhjemme, fordi den del af medieverdenen, der er en del af statens ejendom, ganske enkelt er blevet alt for stor. Så der er noget dybt principielt nedenunder. Men det er ikke nødvendigvis en folkelig vindersag, det er det ikke,« siger Thomas Larsen, der vurderer, at en endelig aftale vil indeholde en mindre beskæring af DRs budget end den på 25 procent, som Dansk Folkeparti lægger op til.