Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt bliver til efteråret den nye formand for Europa-kommissionen.
Således spår EU-korrespondenten Bruno Waterfield fra engelske The Telegraph.
- Mine penge er på Helle, skriver han og regner med, at hun bliver valgt som ny kommissionsformand, når jobbet bliver ledigt til efteråret. Her træder den nuværende formand José Manuel Barruso af.
- Hun er i øjeblikket statsminister i Danmark, men hendes politiske salgsdato er for længst passeret, hvilket gør hende til moden nok til at blive valgt til topjobbet i Bruxelles til sommer, skriver Bruno Waterfield og henviser til, at Helle Thorning-Schmidt netop har foreslået, at Danmark skal slutte sig euroen.
- Det er stadig min personlige overbevisning, at det vil være bedre for Danmark at komme af med forbeholdene og slutte sig til euroen, sagde Thorning-Schmidt, da hun som æresgæst holdt tale under den traditionsrige Matthiae festmiddag i Hamborg fredag aften.
Det er politisk selvmord at sige den slags i hjemlandet, mener Bruno Waterfield, men til gengæld en god fidus, hvis man agter at køre sig selv i stilling til jobbet i Kommissionen, skriver han. Derudover kender hun EU godt, da hun har en fortid som europaparlamentariker.