Kong Bhumibol Adulyadej er verdens længst regerende nulevende monark og højt respekteret af mange i Thailand. Men han har ikke været set offentligt i næsten et år, efter at han blev indlagt i forbindelse med en række sygdomme som nyreproblemer, lungebetændelse og infektioner på et hospital i Bangkok.

Ifølge nyhedsbureauet AFP blev der tirsdag udsendt en meget usædvanlig meddelelse fra hoffet, som fortalte, at kongens helbred "ikke var stabilt".

Kronprins Maha Vajiralongkorn er udset til at være kongens efterfølger. Og han er vendt hjem, hvor den thailandske premierminister, Prayut Chan-o-cha, skal mødes med ham for at briefe ham om regeringens arbejde, oplyser premierministeren til AFP.

/ritzau/FINANS