Toptelefoner kommer i dag med afsindigt store skærme. Hvor det normale engang var omtrent 3,5 tommer, som på den første iPhone, blev skærmene løbende større. Sidste år havde de fleste topmodeller skærme på omtrent fire tommer. Og i dag kommer topmodellerne fra Sony, Samsung og altså nu LG med skærme, der måler hele fem tommer.

Det giver nogle ergonomiske udfordringer, simpelthen fordi telefoner er svære at betjene og holde om, når de bliver så store. Det er LG dog sluppet godt fra. Dels er G2 rundet af i hjørnerne, hvilket gør den rarere at holde om. Dels har de lavet rammen på telefonen forsvindende lille, så forsiden nærmest kun består af skærm. Det gør, at selve telefonen kan laves mindre, selvom skærmen måler hele 5,2 tommer.

Den er eksempelvis langt lettere at betjene end Sonys topmodel Z1, hvor rammen er stor og kraftig, og hjørnerne desuden temmelig skarpe.

Når vi er ved skærmen, så skal skarpheden fremhæves. Den er i fuld HD, hvilket betyder, at alt er knivskarpt, og at øjnene ikke kan skelne de enkelte pixels fra hinanden. Betragningsvinklerne er også suveræne, hvilket betyder, at farverne ikke bliver udvaskede eller underlige, selvom du ikke kigger på skærmen direkte forfra.

LG har med G2 lavet en række nye tiltag. Et af dem er at flytte alle knapper om på bagsiden af telefonen. Og hvordan tænder du den så? Du banker ganske enkelt blot to gange på skærmen, hvorefter den vækkes til live.

Det er i den grad en genial og innovativ feature, og man kan undre sig over, at ingen har fundet på det før. Det virker nemlig naturligt, og når man får en anden telefon i hånden banker man helt underbevidst på skærmen for at tænde den.

Desværre registrerer telefonen bare ikke altid, når man banker på. Omtrent 50 pct. af gangene vågnede telefonen op, men den anden halvdel af tiden skete der intet. Det er frustrerende og burde virke langt bedre, når det er så essentiel en funktion. Brandærgeligt, for det er ellers smart.

Spændende kamera

I telefonen sidder et kamera på 13 megapixel. Og ligesom med topmodellerne i Samsung og Sony, så har det en masse funktioner. Eksempelvis til billeder med meget bevægelse, funktioner der glatter huden ud ved portrætter, serieoptagelser og mulighed for at slette elementer, der kommer i vejen på dit billede.

Dog er den måske mest spændende funktion muligheden for at indstille fokus manuelt. Det giver mulighed for at skabe nogle flotte billeder med masser af dybde. Samtidig er makrofunktionen god, så du kan komme endog meget tæt på dit motiv. Tager du eksempelvis et billede af en skjortefold tæt på, så kan du zoome ind og se fibrene i stoffet.

Selve billedkvaliteten er fin uden at brillere. Kameraet er hverken så godt som i den nye iPhone 5S eller Sony Z1, men tager fornuftige billeder. Især udendørs, hvor der er godt med lys.

Derudover er funktionen »gæstetilstand« smart og anvendelig. Når du tegner et mønster for at låse telefonen op, kan du vælge et alternativt mønster, som åbner telefonen i en mere begrænset udgave, hvor der kun er adgang til de apps, man på forhånd har godkendt.

Det er smart, hvis børnene eksempelvis skal låne telefonen. På den måde kan de ikke ændre indstillinger eller komme til at bruge store pengesummer på apps, som der har været flere tilfælde af.

Batteritiden er ganske god. Flere gange holdt telefonen i to dage, før den skulle lades op. Det er atypisk og bestemt et stort plus for G2.

Unødvendig software

Til gengæld er LGs software ikke noget, der vækker begejstring. Der er fuld blus på farver og ikonerne ser en anelse legetøjsagtige ud. Samtidig er telefonen fyldt med apps, som mest bare virker som fyld, man ikke har lyst til at bruge. Eksempelvis apps som »SmartWorld«, »RemoteCall Service« og »Safety Care«. Her kunne LG med fordel luge bedre ud.

LG har også tilføjet funktioner, som er ment smarte, men som i virkeligheden bare er forvirrende. Eksempelvis kan man »gemme« apps ude i den ene side af skærmen, hvis man swiper med tre fingre. Men det er direkte dumt. For det første er det akavet og svært at swipe med tre fingre. For det andet har Android i forvejen en habil og god multitasking-funktion. LGs løsning forvirrer mere, end den gavner.

Det er sådan nogle ting, der får en til at sætte spørgsmålstegn ved anvendeligheden af LGs software. Når forklaringerne på funktionerne under indstillinger samtidig er oversat til underligt dansk, og man støder på fejl i nutids -r, så bliver det yderligere irriterende.

Tastaturet er heller ikke en behagelig oplevelse. Alt for ofte blev de rigtige taster ikke ramt og ordbogen foreslog kryptiske ord. Efter omkring en uges frustration blev tastaturet skiftet ud med alternativet Swiftkey, som er en markant forbedring.

Gode idéer, mindre god udførelse

LG G2 har mange gode idéer, men udførelsen følger dem ikke til dørs.

Idéen med at flytte knapperne om bagpå er som udgangspunkt fin. Det er alligevel der, din finger hviler. Problemet er, at det er svært at ramme lås-op-knappen, og ofte trykker du i stedet på kameralinsen, som så bliver fedtet. Det er især problematisk, når skærmens banke-på-funktion ikke virker bedre.

Så er der prisen. Den lyder på 4000 kroner. Der er omtrent 1000 kroner mindre, end hvad topmodellerne fra Samsung, Sony og HTC plejer at koste ved lancering. Problemet er bare, at Samsung Galaxy S4 kan erhverves for samme pris, og for 500 kroner mere kan du købe HTC One. Telefoner, der i denne anmelders optik er bedre end G2. 

LG G2 viser gode takter. Men den er hæmmet er små-irriterende software og nogle designvalg, der ikke fungerer så godt, som man kunne ønske.