Hoppende og med armene strakt i high fives var glæden åbenlys for de tre netop løsladte unge mænd, der i halvandet år har siddet varetægtsfængslet mistænkt for at hjælpe attentatmanden Omar El-Hussein med et terror­angreb tilbage i februar 2015.

I går blev de sammen med en fjerde person frifundet for anklager om medvirken til terrorisme, og på Nytorv foran byretten i København modtog familie, venner og kærester dem med lykønskninger.

At sagen ville ende med en pure frifindelse, kunne ingen forudse, da politiet finkæmmede overvågningsoptagelser, beslaglagde computerlogs fra en internetcafé og satte de allermest trænede efterforskere til at afsøge, om Omar El-Hussein havde handlet alene.

I de dramatiske dage og uger efter terror­anslaget voksede sagen tilsyneladende. En række personer blev sigtet for at have medvirket til ikke alene angrebet mod synagogen, men også for at have bistået Omar El-Hussein i planlægningen af det tidligere angreb mod Krudttønden. Men den teori viste bevismaterialet sig ikke at kunne bære.

Da det endelige anklageskrift blev offentliggjort i februar i år, efter at de tiltalte havde siddet fængslet i næsten et år, stod det klart, at sagen var skrumpet. Nu var de fire alene tiltalt for at have bistået Omar El-Hussein i angrebet på den jødiske synagoge. Alligevel kaldte justitsminister Søren Pind (V) bevismaterialet »overbevisende«, da han lod sig interviewe om sagen til DR.

Også under selve retssagen blev anklagerne fortyndet. Hen mod slutningen meddelte anklagemyndigheden, at det alligevel ikke var et indicium, at en af de tiltalte havde lånt Omar El-Hussein en trøje, mens politijagten stod på mellem de to angreb. Derfor blev det punkt taget ud af sagen.

Skudt helt ved siden af

Med solen i ansigtet foran Københavns Byret glædede tiltalte IAs forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, sig over afgørelsen på retssikkerhedens vegne. Han mener ikke, at det havde været juridisk korrekt, hvis de var blevet dømt i sagen.

»Halvdelen af sagen smuldrede, da anklageskriftet kom, men for ikke at tabe ansigt prøvede anklagemyndigheden at overbevise om, at de tiltalte pludselig havde fået forsæt til at begå et terrorangreb i løbet af en eftermiddag. Anklagerne forsøgte at udvide medvirkensbegrebet og forsætsbegrebet på en måde, som aldrig er set før,« siger Michael Juul Eriksen.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard er enig med forsvaret i, at sagen har ligget på vippen, fordi anklagemyndigheden blandt andet har satset på at strække reglerne om strafbar medvirken til det yderste.

»Det ligger jo klart, at de anklagede har hjulpet Omar med det ene og det andet i løbet af dagen. Det springende punkt har været, om det så har været en enkeltstående handling eller et mønster, der kunne tolkes som udtryk for, at de var i ledtog med ham. Det finder retten ikke bevist. Så spekulationer om, hvad der foregik inde i de tiltaltes hoveder, og om de havde fornøden tilregnelse til medvirken i form af mistanke om, hvad Omar El-Hussein ville foretage sig, er skudt helt ved siden af,« siger Jørn Vestergaard.

Frifindelsen kom bag på anklagemyndigheden, som ikke har taget stilling til, om den vil anke sagen til Østre Landsret. Dermed er det endnu uvist, om sagen er slut.