Imamen Daniel Rezaei frygter, at shiamuslimer i Danmark skal blive udsat for terrorangreb. Derfor efterlyser han bedre beskyttelse af det shiitiske samfund her i landet. Er den frygt begrundet?

»Jeg kan godt forstå, at man i lyset af de mange angreb i Europa og især i Irak og Syrien føler en angst og gerne aktivt vil gøre noget for at undgå eventuelt kommende angreb. Men der er ikke nogen indikationer på, at shiamuslimer i Danmark er særligt truede. De angreb, som Islamisk Stat har rettet mod shiamuslimer, har de primært udført inden for kalifatets område. Og der er ikke tale om en ny udvikling. Islamisk Stat retter deres angreb mod »de vantro«, og det er blandt andet shiamuslimer. Men reelt er alle, som ikke støtter Islamisk Stat, potentielle mål.«

Imamen henviser til, at mange af de mennesker, som Islamisk Stat slår ihjel, er shiamuslimer. Kan det ikke begrunde hans frygt?

»De fleste ofre for terror er, hvis vi ser det på et globalt plan, muslimer. Det er vigtigt at huske på det – og også over for de muslimske miljøer udtrykke, at man er bevidst om det. Men det siger måske mere om, at det er væsentligt nemmere at lave terrorangreb i Syrien og Irak, end det er at lave dem i Vesten. Hvis man skal blive bange, hver gang der springer en bombe i Irak eller Syrien, kan man hurtigt blive meget bange. Jeg forstår angsten og identifikationen med ofrene, men herhjemme vil jeg ikke udpege shiamuslimer som en særlig risikogruppe. Risikoen for at blive dræbt i et terrorangreb i Danmark er ekstremt lille – også for shiamuslimer.«

Én ting er Islamisk Stats angreb. Samtidig oplever imam Daniel Rezaei en trussel fra højreekstremister. Udgør de en trussel mod shiamuslimer i Danmark?

»Selvfølgelig er der en risiko, men de højreradikales angreb er rettet mod muslimer som sådan – ikke specifikt mod shiamuslimer.«

Konkret efterlyser imamen en tættere dialog med PET og mulighed for at afskærme vejen foran moskéen. Men han er ikke interesseret i udstationering af væbnede vagter. Skal man ikke tage sådan et opråb seriøst?

»Jeg synes bestemt, man skal tage den bekymring alvorligt. Hvis det handler om at placere et par betonklodser foran en moské, finder man sikkert fint ud af det. Men man kan ikke barrikadere sig ud af terrorismens problem.«

Hvad kan de så gøre i Imam Ali Moske for at beskytte sig mod terror?

»Vi må holde fast i, at det, der virkelig er effektivt, når man vil beskytte sig mod terrorisme, er at undgå, at folk bliver terrorister. Derfor handler det også om, at de muslimske miljøer samarbejder med skole, politi og efterretningstjeneste – og der kan de nok også gøre mere selv. Så opfordringen til et styrket samarbejde må hilses velkomment. Hvis der havde været et specifikt angreb, som det mod den jødiske synagoge, så kunne man begynde at tale om beskyttelse med vagter og lignende i en periode. Men effekten af det er primært at skabe tryghed – ikke at undgå kommende angreb.«