Danmark har et særligt problem med de såkaldte »cross-overs«, der bevæger sig fra bandemiljøerne videre ind i ekstremismen. Meget tyder på, at den 22-årige formodede gerningsmand til skyderierne i København er et eksempel herpå.

Sådan siger den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp, efter flere medier har identificeret gerningsmanden bag terroraktionerne som 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, der for to uger siden blevet løsladt efter en dom for grov vold og er kendt af de myndighederne som en del af bandemiljøet.

»Når man har et bandemiljø og et ekstremistmiljø i samme område, som tilfældet er i København, så er der ofte individer, som kender hinanden. For nogen kommer der en overgang fra bandemiljøet til ekstremistmiljøet, og det hænger sammen med, at de kriminelle løbebaner ofte peger i samme retning, og man har et tilhørsforhold til de samme personer,« siger Magnus Ranstorp til Berlingske Nyhedsbureau og peger på, at det kan give svaret på, hvordan gerningsmanden havde fået fat i et automatvåben.

»Det er meget svært at få fat i automatvåben i en by som København, og her er bandemiljøet en væsentlig indgang til at fremskaffe disse tunge våben, hvor det er nødvendigt at have kontakter. Det samme så man ved skyderierne i Paris, hvor det var Coulibaly, der havde de kriminelle kontakter i miljøerne og adgang til våben,« siger Magnus Ranstorp, der er blevet udpeget til at lede en ekspertgruppe, som skal hjælpe Københavns Kommune med at stoppe radikalisering.

Ifølge den svenske terrorforsker er særligt fængslerne en rugekasse for ekstremister, og selv om der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål om gerningsmanden bag terroraktionerne i København, så mener Magnus Ranstorp, at man bør fokusere på en målrettet indsat i fængslerne mod radikalisering, også selv om Danmark er godt med på området.

»Kriminalforsorgen i Danmark har i langt højere grad end andre lande fokus på dette problem. Man forsøger at bryde indsatte i fængslerne op, så individer som eksempelvis Said Mansour ikke kan påvirke unge mennesker, men man er nødt til at fokusere på den forebyggende indsats i bandemiljøer og ekstremistmiljøer og derudover holde kontakten til løsladte fanger, når de kommer ud i virkeligheden igen,« siger Ranstorp og råder myndighederne til at fokusere på fængslerne i denne sag også:

»Den mistænkte sad i fængsel, da Paris-skyderierne foregik, og det er vigtigt at finde ud af, om der var nogen, der gav ham idéerne til at gøre noget lignende. Vi ved det ikke endnu, men vi ved, at det kan gå meget hurtigt at blive radikaliseret,« siger han.