Tendens: Fra grisefester til luksushoteller
De glade 60ere bød på grisefest og drukgilde, men Mallorca har formået at rebrande sig som en eksklusiv destination. Men det er ikke det eneste sted – flere destinationer har gjort det samme.
De glade 60ere bød på grisefest og drukgilde, men Mallorca har formået at rebrande sig som en eksklusiv destination. Men det er ikke det eneste sted – flere destinationer har gjort det samme.
For over 60 år siden sendte Simon Spies de første danske charterturister af sted til Mallorca. Men hvor navnet Palma de Mallorca engang betød grisefest og drukgilde, så er hovedbyen på solskinsøen i dag indbegrebet af kvalitet og aktiviteter, vurderer turismeforsker og lektor ved Aalborg Universitet Carina Ren:
»Mallorca har formået at rebrande sig selv, fra at være et masseturistet sted med grisefester og lavstatus til at levere kvalitet, og tiltrækker derfor også mere købestærke gæster,« siger hun. Der findes ifølge Carina Ren en række årsager til, at klassiske feriedestinationer gerne vil tiltrække en anden type gæster.