Teiturs storytelling går hånd i hånd med melankolien
Charmerende historiefortælling og nordisk melankoli går hånd i hånd på fornemt sjette udspil fra Teitur.
Charmerende historiefortælling og nordisk melankoli går hånd i hånd på fornemt sjette udspil fra Teitur.
Det er ikke, fordi det vrimler med dem. Altså færøske musikere med succes. Men Teitur har de i hvert fald. Og ham kan færingerne godt være stolte af. For den 36-årige sanger og sangskriver har vitterligt været vidt omkring både musikalsk og geografisk, siden han i 2003 debuterede med »Poetry & Aeroplanes«. Men lige meget om han har jagtet drømmen i Danmark, Gotland eller USA, har niveauet generelt været højt.
Nu er han så vendt hjem igen. Hans sjette album, »Story Music«, er blevet til på en nedlagt isfabrik i Torshavn. Og det er på ingen måde gået ud over niveauet. Tværtimod. Teiturs signaturblanding af melankoli, naivitet, diskret humor og historiefortælling er nemlig i den grad intakt på albummets ti alsidige skæringer.
Her maler Teitur et væld af forskellige stemninger frem. På de kammerpoppede »Hopeful« og »Monday« væves klaverer, harpestrenge, strygere og kor nænsomt sammen under Teiturs skrøbelige stemme. Andre steder siver omgivelserne og sågar de lokale ind i musikken på mere direkte vis. På »Walking Up A Hill« stemmer et uskyldsrent børnekor i, mens lokale færingers taktfaste dansetrin fungerer som rytmespor på »Hard Work«.
Som albumtitlen antyder, arbejder Teitur ud over de islandske stemningsbilleder også med historiefortælling. Ikke af den dybe slags vel at mærke. Men charme og finurlighed har de dog. Som f.eks. på »Antonio And His Mobile Phones«, hvor vi møder en etiopisk gadesælger til tonerne af banjostrenge, blokfløjte og xylofon. Eller på den rytmeboksbårne popsag »Indie Girl«, hvor det bedrevidende hipsterpar hellere vil høre Bowie end Bon Jovi.
Allerbedst er dog »It’s Not Funny Anymore«, hvor Teiturs fine tekst og melodi om at fortryde alt det, man ikke får gjort, ledsages af et eventyrligt orkesterarrangement af den amerikanske legende Van Dyke Parks. De to burde lave en hel plade sammen.
Ser vi bort fra den bevidste tålmodighedsprøve »If You Wait«, så slår Teitur med »Story Music« endnu en gang fast, at han besidder både talent og ambitioner ud over det sædvanlige. Ikke kun i færøsk men så sandelig også i international målestok.
Hvem: Teitur
Hvad: »Story Music«, Drag City