Det blev den 15-årige bratschist Nicholas Algot Swendsen, der vandt Talentprisen i Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence ved finalekoncerten tirsdag aften i Tivolis koncertsal.

Han fik prisen for sin meget overbevisende og følsomme tolkning af Rebecca Clarkes »Sonate for bratsch og klaver,« der allerede havde fået mange rosende ord med på vejen af solocellist Ingemar Brantelid fra  konkurrencens dommerpanel. Og Berlingskes klassiske musikredaktør, Søren Schauser, der uddelte prisen, kunne kun istemme:

»Du er en ægte bratschist,« sagde han, da han overrakte prisen, der ud over æren også består af en check på 10.000 kroner.

»Det kan godt være man tror, at man selv vælger sit instrument. Men i virkeligheden er det instrumentet, der vælger én,« sagde Søren Schauser.

»Og så sker der det magiske, at dette stykke serieproduceret mekanik, som et instrument jo er, bliver ens stemme, som udtrykker ens inderste følelser.«

Det sjældne instrument

At Nicholas Algot Swendsen kom til at spille bratsch var dog lidt af et tilfælde, mener han selv. Han kommer nemlig fra en musikfamilie, hvor rigtig mange spiller violin og næsten lige så mange cello.

»Så min far sagde til mig, at hvis jeg ville vælge et strygeinstrument, skulle det være en bratsch,« siger han.

»Jeg tænkte, at det kunne jeg da godt prøve, og så er jeg bare blevet ved.«

Et klogt valg, ifølge Søren Schauser, for netop bratschen er et af de sjældne strygeinstrumenter i dansk musikliv.

Det er tredje gang, Nicholas Algot Swendsen har deltaget i Berlingskes Musikkonkurrence, hvor han nu slutter med både en guldmedalje og Talentprisen. Han har spillet, siden han var seks år, går på Musikalsk Grundkursus en dag om ugen ved siden af skolen, hvor han er ved at afslutte 9. klasse. Og han er også begyndt at tage timer hos en lærer i Lübeck.

»Jeg tager derned et par gange om måneden og spiller med hende tre en halv time hver gang. Det har virkelig sat gang i min musikalske udvikling,« siger han. Så Talentprisens 10.000 kroner skal sikkert bruges til at fortsætte med den undervisning.

At øve er som at spise

Som alle ambitiøse musikere har Nicholas Algot Swendsen vænnet sig til, at der skal arbejdes meget for at opnå de fremskridt, han gerne vil. Mellem tre og fire timers øvetid om dagen er ikke ualmindeligt, f.eks. op til en koncert eller en konkurrence.

»Nogle gange kan jeg da godt tænke, at nu laver mine venner fra skolen det og det, men jeg skal altså forberede mig på bratschen. Men det er også lidt blevet en indgroet vane og en selvfølge, at sådan skal det være,« siger han.

»Øvetid er blevet sådan en hverdagsting nærmest ligesom at spise mad, og hvis jeg bare ikke gør det alt for oppustet og vanskeligt i mine tanker, så bliver jeg heller ikke stresset. Jeg sørger for at prioritere, så jeg også får tid til at være social.«