TALENT 100: Forretningsudvikling
Konichiwa Danmark: Jens Aarup Mikkelsen, 31 år, Global Business Development Manager hos Ecco
Konichiwa Danmark: Jens Aarup Mikkelsen, 31 år, Global Business Development Manager hos Ecco
Siden januar har Jens Aarup Mikkelsen måttet udskifte det daglige ”konichiwa” med den mere flade lyd af et dansk ”goddag”, når han møder på Eccos koncernhovedkontor. Noget af en omvæltning efter syv år i Japan som repræsentant for skoproducenten, hvoraf godt to af årene – ud over at fokusere på forretningsudviklingen – blev brug på at lære sproget og kulturen.
Nu skal han bruge sine færdigheder fra tiden i den asiatiske region til at styrke Eccos globale retail ambitioner.
Ifølge Jens Aarup Mikkelsen kan vestlige virksomheder:
“.. lære meget af japanerne i forhold til deres høje standarder for service og kvalitet. Japanerne går utrolig meget op i god service og meget høj kvalitet.” .
Men det tager tid, understreger Jens Aarup Mikkelsen, der i Asien oparbejdede en større tålmodighed og samtidig formåede at bevare fokus. '
”Det kan bruges i forretningsudvikling – det er langsigtede ting, man arbejder med. Hvis man holder målet for øje, er der ingen tvivl om, at resultaterne nok skal komme.”
For godt ti år siden blev han en del af Eccos program som EITE trainee og er ifølge COO Michael Hauge Sørensen et godt eksempel på, hvad virksomheden står for:
”Jens er meget professionel, meget struktureret og systematisk og stiller høje krav til sine omgivelser og ikke mindst sig selv. Han sætter et godt eksempel for, hvad jeg ser som værende den rette ånd og kultur for Ecco. At der aldrig er stilstand.”
Læs om de øvrige talenter inden for kategorien, Forretningsudvikling, i BNY nr. 9, der udkom 23. marts 2011:
Julius Heslet, 28 år, Platform Manager for SaxoTrader hos Saxo Bank
Morten Karas, 32 år, direktør for markedsføring og forretningsudvikling 7N A/S
Søren Riisgaard, 31 år, strategi- og forretningsudvikler hos KMD
Søren Holm, 33 år, Business Development Manager hos FLSmidth
Anders Holm, 30 år, strategiansvarlig hos Coloplast
Johan Sigsgaard, 29 år, Director, Customer Experience hos Mærsk Line
Katrine Mitens, 35 år, Development Manager i Danske Bank
Thomas Koldbæk, 30 år, Strategic Planning Manager, Grundfos Asia Pacific Region
Malene Mølgaard, 31 år, Strategi- og Projektchef hos ISS Facility Services