Hvis julenisser er et ufravigeligt krav for at komme i julestemning, så skal man ikke tage til Polen. Polen er til krybber og Jesusbarnet. Nisser er her praktisk talt ingen af, og en ærlig julemand er næsten ikke til at opdrive; ham, vi traf på, var delvis forklædt som bisp og blev forsøgt elimineret af en djævel med trefork!

Det var mellem Mariakirken og det gamle skæve rådhustårn (der hælder en halv meter) på en af Europas største åbne pladser, det 40.000 kvm store torv Rynek Glowny i en af verdensdelens allersmukkeste byer, Krakow.

Her var der i gamle dage offentlige henrettelser; nu jules der. På polsk. Hver dag lige fra sidst i november, og helt indtil polakkerne sidder ved julebordet og tager hul på deres 12-retters juleaftensmenu – rødbedesuppe, svampesuppe, julekarpe, sild med sur fløde, pirogger, braset surkål, kålruller, desserten kutia, ingefærbrød, kompot af tørrede frugter og endelig kager med sorte birkes - kan man træne til festlighederne her i middelalderkvarteret Stare Miasto. De juler, og det er med tryk på.

Deres traditioner er altså bare anderledes end vores – menuen, pynten, sangene, men ikke glæden. Der er en summende stille fryd mellem de hundredvis af boder, hvor der sælges alverdens godter, masser af julekrimskrams, pynt, ikke mindst engle, masser af mad (svineskank, kæmpepølser, brødskiver med grillristede grønsager, grillet indbagt ost med tranebær- eller tyttebærsyltetøj) og drikke, (kolde øl, kaffe og grzaniec, som er polsk gløgg og bedre end vores), strik, julepelse og vintertøj.

Og inde i den lange ’Klædehal’ fra renæssancen, som strækker sig midt på torvet, sælges ravsmykker, krystal og farverigt kunsthåndværk – ’hemsløjd’ på polsk af høj kvalitet. Langs Klædehallen er der butikker med luksusvarer og restauranter som bl.a. caféen Noworol, næsten uforandret siden grundlæggelsen i 1910, ren skønvirkestil.

Klædt ud som legender

Hesteskoklapren fra de flotte, pyntede gangere, der fornøjede cirkler rundt om torvet med hvide kareter på slæb, overdøver lyden af fjerne biler og sporvogne. Og inde på scenen mellem boderne er der musik og sang og optræden. Der opføres mange sketcher, hvor oldgamle juletraditioner spilles igennem. Polakkerne har f.eks. deres egne julesange, hvor de går rundt klædt ud som figurer fra de gamle legender som den østerlandske konge, jøden med ørekrøllerne og kæmpenæsen (den spares der ikke på) og selveste Døden. Fra hus til hus går man stadig visse steder og synger og beder om en mønt, akkurat som i England. Traditionen er omstridt og under forvandling, for den rummer nok en ældgammel splint af antisemitisme, men ikke desto mindre kan figurerne købes i træ alle vegne.

En gang i timen åbnes et vindue i et af Mariakirkens tårne, og en trompetist spiller en lille fanfare ud over pladsen til ihukommelse af et blodigt overfald begået af tatarer for mange menneskealdre siden. For sådan er det også i Krakow: Minderne om Polens bitre historie er til stede næsten overalt.

En vaskeægte polsk juletradition, vi slet ikke har mage til, er deres julekrybber. Hvert år er der offentlig konkurrence i byen om at bygge den dejligste. Mange familier deltager. Vinderne udpeges i Det Historiske Museum, hvor bidragene udstilles. De kan være ganske formidable, for det er ikke bare en lille babyseng i en stald, men også alt det andet udenom. Betlehem by og opland, hvor det hele jo angiveligt startede for 2017 år siden, opført med slotte og paladser, som var Betlehem selveste Krakow. Og midt i det hele lyser krybben og miraklet. Det er en meget troende nation. Nonner passerer tit pladsen i deres flagrende sorte dragter. Men det er sandelig også en verdslig by.

Det jødiske kvarter

Når man er blevet lidt juleør, men stadig er indkøbslysten, er der masser at komme efter i de store midtbygader, eller man kan tage sporvognen ud til det kolossale storcenter ved busstationen, Galeria Krakowska. Her fås alt, men pas på – der ligger også et julemarked udenfor.

Man kan også nøjes med at tage ned i det gamle jødiske kvarter, Kazimierz, tæt ved det store marked. Her er fremragende restauranter, både på det jødiske torv og i nabolaget (prøv Introligatornia smaku, på Jozéf, kåret som den fjerdebedste ud af byens 1.144 restauranter). Eller besøg den gamle Stara Synagoga, som nu er museum.

Her ligger også et andet spændende museum, Muzeum Etnograficzne, i umiddelbar nærhed på Plac Wolnica, hvor det gamle Polen og især almuelivet (inklusive julekrybber) kan studeres. Det hele kan nås endnu inden julen. Der er marked hver dag, men husk: Lørdagen og søndagen er nok de bedste.

Flyet fra København til Krakow tager lige så lang tid som toget fra København til Vordingborg. Prisen er overkommelig. Man bor og spiser godt og solidt, drikker fornøjet, og regningerne gør ikke særlig ondt på tegnebogen.

Og hvis man pludselig skulle være i forlegenhed for noget så sjældent som ’rigtig dansk’ julevejr med frost og sne, så er risikoen på grund af fastlandsklimaet overhængende.