Kaare Klints klassiske safaristol blev designet i 1933, men den er så godt designet, at den er tidløs og den dag i dag stadig er populær. Lige nu er den bedste version den i lyst lærred, og det er ikke tilfældigt. Lyst lærred og kanvas i lyse og beige nuancer rammer nemlig plet ned i den skandinaviske æstetik og nordiske stil, som længe har været populær i indretningen og ikke ser ud til at være på retræte. Og ikke nok med det. Det lyse lærred og kanvas har nemlig også tydelige referencer til 1970erne og akademikerhjem, en anden stor indflydelse, vi har set på boligfronten de sidste år.
Giv dit eget hjem små indslag af 1970erne og Skandinavien i form af puder, duge eller en magasinholder, eller sats lidt mere, og investér i en smuk og tidløs safaristol, daybed eller bænk.
Find inspiration til indretning i den tidløse stil i billedgalleriet herunder: