»Det er et indgreb i ytringsfriheden«

Det siger direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, efter Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, vil afvise imamer ved grænsen pga. deres holdninger.

S-formanden giver i dagens Berlingske fem forslag til at bekæmpe radikale miljøer, hvor ét af punkterne går på at stoppe imamer i at rejse ind i landet, hvis de tidligere har talt imod demokrati eller opfordret til vold i andre lande.

Men ifølge Jacob Mchangama kan en afvisning af en imam på baggrund af antidemokratiske ytringer være i konflikt med europæiske menneskerettighedskonventioner.

Artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter ytringsfriheden, og retten til at udbrede sine holdninger i andre lande, samt opstiller kriterierne for, hvornår man kan gøre indgreb i ytringsfriheden uden at krænke den.

Ekstreme ytringer

Flere danske politikere siger nu, at udenlandske imamer, der vil prædike antidemokratisk og opfordre til vold i Danmark, slet ikke skal have lov til at krydse grænsen.

Hvis et flertal i Folketinget vil udelukke ekstreme imamer fra at komme ind i landet, så vil den manøvre, ifølge Jacob Mchangama, rent lovgivningsmæssigt have sine udfordringer.

»Afhængigt af hvordan man formulerer et indrejseforbud i forbindelse med demokrati, så kan der opstå en konflikt med artikel 10,« siger han.

I de europæiske menneskerettighedskonventioner om ytringsfrihed, står der nemlig, at enhver har ret til ytringsfrihed, og det må offentlige myndigheder ikke blande sig i. Og der skal ikke være noget hensyn til grænser, står der i konventionen.

Og det får Jacob Mchangama til at påpege, at Mette Frederiksens forslag er usikkert terræn.

»At være imod demokrati er meget uklart og et løst grundlag,« siger han.

Ifølge Jacob Mchangama giver det mere mening, hvis imamerne bliver afvist på grund af ekstreme holdninger og opfordringer.

»Hvis man begrænser det til de mest ekstreme imamer og til de mest ekstreme ytringer, for eksempel tilskyndelse til vold og terror, så er man mere på sikker grund« siger han.

Politikerne kan omgå ytringsfriheden

Men selvom konventionerne spænder ben for politikerne, så er det ikke umuligt at få en lov igennem, der afviser imamer for deres holdninger, påpeger Jacob Mchangama.

»Det er et indgreb i ytringsfriheden, men hvis man kigger på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så er det ikke en absolut rettighed,« siger han og uddyber:

»Det vil sige, at man kan gøre indgreb i den. Og der har været en række sager, hvor folk er blevet afvist på grund af deres holdninger. Så der er et spillerum for at gøre indgreb i den,« siger Justitia-direktøren.

Og det er netop i anden del af artikel 10, at politikerne skal finde deres »spillerum«. For her bliver kriterierne opstillet for, hvornår man kan gøre indgreb i ytringsfriheden uden at krænke den.

»Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund [...],« står der i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Mette Frederiksen (S) har endnu ikke præsenteret, hvordan tiltaget rent konkret skal se ud, men rent juridisk, tror Jacob Mchangama godt, det vil kunne lade sig gøre at afvise imamer pga. ekstreme holdninger, hvis forslaget bliver formuleret på en bestemt måde.

»Demokratifjendtlig adfærd« i terrorpakke

I 2006 var debatten om at afvise ekstreme imamer ved grænsen også på dagsordenen.

VK-regeringen vedtog for knap ti år siden terrorpakke 2, som var en opdatering og en udvidelse af terrorpakke 1 fra 2002. Dengang blev det diskuteret, om der i regeringens terrorpakke skulle indføres: kontrol af udlændinge med »demokratifjendtlig adfærd« ved grænsen.

I rapporten 'Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse' som blev udgivet i forbindelse med udarbejdelsen af terrorpakken, fremgår det, hvilke overvejelser VK-regeringen gjorde sig ift. at afvise folk med »demokratifjendtlig adfærd«.

»Arbejdsgruppen anbefaler, at udlændinge, som gennem tale, skrift eller handlinger har udvist demokratifjendtlig adfærd eller modarbejdet grundlæggende demokratiske værdinormer, bør begrænses i deres adgang til Danmark,« står der i rapporten.

Regeringen nedsatte en arbejdsgruppe, der især skulle overveje, hvordan en definition af »demokratifjendtlig adfærd« skulle se ud. Det skulle danne grundlag for lovgivningen på området.

Efter arbejdsgruppen havde kigget på det, valgte man at droppe punktet.