Lis Christiansen sad i stolen på stue 4010 den fredag formiddag, hun hørte lyden ude fra gangen. En lyd af hjul, der kørte hen over de lange, lyse egetræsplanker, men under en tungere vægt, end når plejehjemsbeboerne på Egegården skubber rollatorer foran sig på selvsamme gulv.

Hun vendte blikket mod døråbningen og så kisten med en medbeboer blive skubbet forbi.