Hun holdt sin mund i mange år. Ligesom så mange andre frihedskæmpere. Hun følte ikke, at deres indsats for Danmark blev anerkendt, og da slet ikke, hvis frihedskæmperne tilfældigvis var af hunkøn.

»Lige efter krigen var alle frihedskæmpere. Det var lidt, som om at de, der virkelig havde været det, ikke rigtigt ønskede at tale om det. Der var i virkeligheden en larmende tavshed,« har hun tidligere fortalt.