Den kinesiske partikongres er den vigtigste politiske begivenhed i landet og bliver afholdt hvert femte år. Det er Kinas diktatoriske svar på et parlamentsvalg – og allerede dagen efter kongressen sluttede, er Politbureauets Stående Udvalg, bestående af seks mænd og Xi Jinping, blevet præsenteret for hele verdens presse onsdag.
Fem af de seks var nye medlemmer af udvalget, men ingen af dem var i 50’erne og dermed unge nok til at overtage tronen efter Xi, når han efter kommunistpartiets nuværende regler bør gå af, når hans anden periode slutter i 2022.