En 51-årig mand fra Skive-egnen skal syv år i fængsel for at have misbrugt sin nu voksne datter seksuelt gennem 24 år. Det skriver tvmidtvest.dk.

Ved Retten i Viborg blev den nu 29-årige datters mor samtidig idømt ni måneders fængsel for medvirken til de seksuelle krænkelser. Blandt andet fordi hun ikke havde grebet ind i det langstrakte misbrugsforløb.

Faderen har erkendt sig skyldig i de fleste anklagepunkter. Han har dog ikke villet afgive forklaring, skriver tvmidtvest.dk. Efter rettens afgørelse udbad den 51-årige sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

Moderen valgte derimod at anke sin dom på stedet, da hun blandt andet har forklaret, at manden var meget dominerende, og at hun og datteren var bange for ham.

BNB