Fredag eftermiddags timelange kaos på de tre store lufthavne i London, Heathrow, Gatwick og Stansted skyldtes ifølge Reuters en systemfejl i flykontrollørernes computere i det interval, der ligger mellem, om systemet er sat på »operationelt« og på »standby«.

»Fejlen betød, at flylederne var afskåret fra at få data på de enkelte fly,« oplyser den britiske luftfartsstyrelse.

Tusindvis af rejsende blev forsinket, da flere hundrede fly blev forsinket eller omdirigeret fra lufthavnene. London og specielt Gatwick er et internationalt trafikknudepunkt. Alene den lufthavn har flere end 65 millioner rejsende om året.

BNB