Efter to ugers omfattende og blodige demonstrationer i Syrien synes Bashar al-Assads regime nu at bøje sig og give oprørerne indrømmelser i et forsøg på at inddæmme protesterne.

Syriens stats-tv meddelte i går, at regeringen er trådt tilbage. Og at præsident Assad inden for de næste 24 timer vil holde en "meget vigtig tale."

Iagttagere spekulerer i, at Assad vil bebude lempelser, måske helt afskaffelse af de forhandte undtagelseslove, der været i kraft siden Baath-partiet kom til magten i 1963.

Undtagelseslovene forbyder demonstrationer, begrænser den almindelige bevægelsesfrihed og mulighed for at forlade landet, og de tillader regimet at foretage vilkårlige arrestationer.

Det kan også komme på tale at lempe de eksisterende medielove, der forhindrer en fri presse, ligesom rygter vil vide, at der er planer om at tillade flere partier og dermed ophæve Baath-partiets monopol på magten.

De forventede indrømmelser betyder næppe, at der kan holdes frie valg. Assad-familien og de magtfulde sikkerhedsstyrker sidder solidt på magten i Syrien og har gjort det siden Bashars far, Hafez al-Assad, og andre Baath-parti revolutionære tog magten ved et kup for 48 år siden.
Det er præsidenten, der udpeger regeringen, som alene besidder formel magt.

Og det er allerede bebudet, at der vil blive udpeget et nyt kabinet måske allerede onsdag. Indtil da er det den hidtidige premierminister, Naji al-Otari, der vil varetage regeringens daglige gøremål.

Den seneste valghandling i Syrien  fandt sted i 2007. Da var der folkeafstemning om præsidentposten. Den nu 45-årige Bashar al-Assad, der har siddet på magten siden 2000, var eneste kandidat, og 97 pct. stemte ja til at han skulle fortsætte.

Der bor 22 mio. mennesker i det overvejende sekulære Syrien. Hovedparten er sunnimuslimer, men det regerende Baath-parti ledes af alawitter, der religiøst står shiamuslimerne nær. Syrien, der formelt stadig er i krig med Israel, har da også haft en historisk alliance med det shiitiske Iran samt den iranstøttede Hezbollah-gruppe i Libanon.

Urolighederne i Syrien har de seneste to uger kostet mindst 60 døde ifølge Human Rights Watch. Det er især i den sydlige by Deraa. tæt på grænsen til Jordan, samt i kystbyen Latakia, der har været voldsomme demonstrationer mod politistaten.

Regimet har forgæves forsøgt at slå demonstrationerne ned, bl.a. med voldelige bøller. Og i dag har statsansatte og Baath-partimedlemmer været kommanderet på gaden til omfattende pro-Assad- demonstrationer. Man har også forsøgt sig med løsladelse af politiske fanger.
 Men regimet har afholdt sig fra en massakre på demonstranterne, sådan som det skete i 1982, da Hafez al-Assad i et opgør med Det Muslimske Broderskab brutalt myrdede 10.000 mennesker i byen Hama.

Det er i lyset af de seneste måneders begivenheder i Tunesien og i Egypten - og nu Libyen - at Bashar al-Assad nu forsøger at dæmpe uroen i sit eget land med politiske indrømmelser, som demokratiforkæmpere har advokeret for og gået i fængsel for i årtier.

Også den såkaldte cedertræsrevolution i nabolandet Libanon i 2005 står klar i Assads erindring. Efter i 17 år reelt at have styret Libanon med militær magt måtte Assad trække sine styrker tilbage og forlade Libanon efter store folkelige protester ovenpå mordet på den tidligere premierminister Rafik Hariri.