Efterspillet efter den danske storentreprenør Pihls konkurs har udviklet sig til et kæmpe slagsmål mellem hovedsagelig danske kreditorer. Men sagen har pludselig fået en yderst overaskende vending.

Som trold af en æske er en amerikansk advokat dukket op og har anmeldt et krav fra en række amerikanske tidligere Thule-arbejdere. De hævder at være blevet alvorligt syge efter at have arbejdet i Pihls tjeneste. Erstatningskravet over for Pihl-konkursboet er på hele 200 mio. dollar eller cirka 1,1 milliard kr.

Det er ubetinget det største krav mod boet, hvor tre konkursadvokater og kuratorer indsat af Sø- og Handelsretten er sat på den vanskelige opgave at håndtere krav fra kreditorer på foreløbig omkring fire milliarder kroner. Kuratorers opgave er at fordele Pihl-boets værdier på 600 mio. kroner.

Den amerikanske advokat repræsenterer en række tidligere amerikanske arbejdere, der var ansat i et dansk-amerikansk joint venture med navnet DCC med blandt andet Pihl som medejere.

Joint venturet satte sine arbejdere til at rydde op efter et amerikansk B52 bombefly med fire radioaktive brintbomber, dvs. atombomber, der i 1968 på grund af brand i flyets kabine prøvede at nødlande, men som styrtede ned i en fjord i Nordgrønland i nærheden af den amerikanske Thule Air Base. Arbejderne mener, at de i forbindelse med arbejdet med oprydning af vragdele har fået kræft og andre sygdomme og lidelser på grund af de stærkt sundshedsskadelige radioaktive stråler.

I forvejen har advokater for tre amerikanske arbejder i et godt stykke tid ved en voldgiftdomstol i New York kørt prøvesager mod Pihl, nu konkursboet.

»Det har gjort indtryk på mig, at den amerikanske advokat for 14 dage siden anmeldte et erstatningskrav på i alt 200 mio. dollar mod Pihl-konkursboet,« siger kurator Henrik Steen Jensen fra advokatfirmaet fra Holst Advokater.

Spørgsmålet er, om det er realistisk, at tidligere Thule-arbejdere kan få en luns af Pihls værdier mere end 45 år efter oprydningen efter ulykken i Grønland i januar 1968.

»Man ved aldrig, hvad der sker her i verden. Arbejdere siger, at de er blevet syge. De har fået kræft og har alle mulige dårligdomme og symptomer på grund af strålingskader,« siger Henrik Steen Jensen.

Med milliardkravet fra de gamle Thule-arbejdere er det ikke længere kun finansielle kreditorer herunder Danske Bank plus en række bygherrer, underentreprenører og rådgivende ingeniører samt Pihls tidligere ansatte, der ønsker at få den størst mulige luns af værdierne i boet.

»Uanset om pengene skal gå til tidligere Thule-arbejdere eller andre, er det kuratorernes job og pligt at få flest muligt penge i kassen. Vi skal som kuratorer sørge for, at der er mest mulig til at fordele (mellem kreditorerne, red.),« siger Henrik Steen Jensen.

Sø- og Handelsretten indsatte i første omfang ham og Søren Aamann Jensen fra et af Danmarks største advokatfirmaer, Kromann Reumert, som kuratorer, der fik opgjort aktiverne i konkursboet. Det er lige fra Pihls hovedsæde i Lyngby til Pihls andele af joint ventures, maskiner og voldgiftssager i ind- og udland.

Pihl blev erklæret konkurs i eftersommeren. En advokat fra Kromann Reumert hjalp i december 2012 år de fire store finansielle selskaber, Danske Bank, Trygs Garantiselskab samt garantiselskaberne Euler Hermes og Atradius med at udtage et såkaldt virksomhedspant på 300 millioner kroner.

En mistanke om, at det er lykkes Pihls fire store finansielle kreditorer i kraft af virksomhedspantet at blive stillet bedre end underentreprenører, har bredt sig i byggebranchen og blandt rådgivende ingeniører.

Efter pres fra brancheforeningerne Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har Sø- og Handelsretten indsat advokat Henrik Sjørslev fra Lett Advokater som tredje kurator.

Han skal undersøge, om de fire finansielle kreditorers tinglyste pant reelt er gyldigt, eller om de kan omstødes.

»Henrik Sjørslev skal sikre, at man i konkursboet også får tilgodeset de rådgivende ingeniører, leverandører og underentreprenører, der har arbejdet for Pihl og har penge til gode fra byggeprojekter. Værdierne i boet skal fordeles ligeligt mellem kreditorerne, så vi undgår, at de fire store finansielle kreditorer bliver sikret bedre end de øvrige kreditorer,« siger direktør Henrik Garver fra FRI.