De kan det med hop og pipes, og hvad der ellers skal til i en snowpark i Kläppen.

Læs også: Her holder stjernerne vinterferie

Skiområdet, der ligger et kvarters kørsel syd for Sälen by og 740 km nord for Malmö er for ottende år i træk blevet valgt som Sveriges bedste til at anlægge snowpark.

Det er det svenske skimagasin "Åka Skidor", der står bag udvælgelsen - og i Kläppen, kan man næsten ikke få armene ned. Tidligere på året fik snowparken nemlig yderligere en pris.

Det var  actionsportmagasinet "Transition", som i november valgte parken som landets bedste foran snowparkerne i de to Skistar-områder Tandådalen og Åre.

Kläppen sætter standarden
"Med inspiration fra de amerikanske parker og en gennemgående høj standard har de år efter år været klasser over alle andre - og at de på denne måde har tvunget niveauet på de øvrige svenske snowparker op, gør dem uden konkurrence til årets park", hed det i motiveringen.

Snowparken og Jib Arena 2010  er åbnet - og løjerne for denne sæson i gang.
 I skiområdet ligger i øjeblikket 55 cm sne prydet af syv cm nysne, og seks af anlæggets 15 lifter er i gang, ligesom der er skiløb på otte af de 32 nedfarter.

Når hele skianlægget er åben, er der 34,6 km pister fordelt på 14 grønne, 5 blå, 8 røde og 5 sorte samt de to snowparker.
Der er også flere langrendsspor i området, og foreløbig er 14 km åbnet.

Se video fra Kläppens snowpark: