»Når man får at vide, at der ikke er noget ulovligt i tasken, regner man ikke med, at der ligger et raketstyr. Det plejer man jo ikke at pakke i tasken, når man tager til Danmark.«
Den 48-årige familiefar, LR, fra Stockholm havde spurgt sin ven, om der var narko i tasken. Det er noget, man joker med, når en ven spørger, om man kan aflevere en taske i et andet land, mente han.
LR havde imidlertid ingen grund til at mistro sin ven, den svenske jetsetter Paul Mardirossian, da han svarede, at indholdet var lovligt.
Sådan udlagde LR begivenhederne, da han sad på anklagebænken i Københavns Byret, der i går tog hul på en sag, hvor LR sammen med endnu en svensk mand er tiltalt for at have overdraget en AK-47 samt en panserværnsraket til en mand i Rødovre.
Mardirossian, der også er kendt som »Hingsten«, troede, at manden i Rødovre repræsenterede den colombianske oprørsgruppe FARC. I virkeligheden var han imidlertid sat stævne af en PET-agent, der hjalp det amerikanske narkopoliti, DEA, med en storstilet aktion:
Vareprøve
DEAs agenter udgav sig for at komme fra FARC, og Mardirossian hoppede i.
I dag sidder han fængslet i New York. Han har erkendt planerne om at sælge våben til FARC, der skulle betale med kokain. Rødovre-leverancen var angiveligt en vareprøve.
I retten forklarede LR, at han og Mardirossian er gamle venner.
»Han opsøgte mig på mit arbejde,« lød det fra LR.
Mardirossian forklarede ifølge LR, at han skulle aflevere en taske i København, men at han som skilsmissefar var nødt til at tage sig af børnene. I stedet bad han LR rejse til Helsingborg, hente tasken og bringe den videre.
LR rejste, fandt en café og ringede og fortalte Mardirossian om stedet. Kort efter blev han ifølge vidneudsagnet kontaktet af en fremmed mand, der gav ham tasken. Den 48-årige svensker nægtede, at han på noget tidspunkt undersøgte taskens indhold.
I stedet tog han toget til København. Efter ankomsten ringede hans danske kontakt. Danskeren bad om et møde samme eftermiddag og sendte senere en SMS med adressen på en tankstation i Rødovre.
Olieplaner i Irak
Den anden tiltalte, BB, nægter sig også skyldig. Ifølge anklagemyndigheden var det ham, der kunne levere våben i Helsingborg. Den fremmede mand på cafeen var BB eller en medsammensvoren, lyder anklagen.
Mardirossian har sikkert digtet historien for at slippe billigere selv, mente BB.
Han erkendte at have truffet Mardirossian, men møderne handlede aldrig om våbenhandel.
»Jeg kunne arrangere en oliekontakt i Irak og forsøgte at finde en køber,« forklarede BB.
Anklageren ville vide, om det var rigtigt, at Mardirossian havde lånt 80.000 svenske kroner af BB, der bekræftede oplysningen.
Lokket i uføre af PET?
Det undrede anklageren. BB ejer en bilvask og fire solarier, og ifølge de svenske skattemyndigheder havde han i 2011 en indkomst på mindre 100.000 kroner.
»Jeg har mange penge i banken. Jeg har spillet på heste og arbejdet hele mit liv,« konstaterede BB.
Sagen tiltrak sidste år stor opmærksomhed, da tidligere landsretsdommer Jørgen Jochimsen kritiserede PET for samarbejdet med amerikanerne.
LRs forsvarer, Anders Rohde, har også rejst spørgsmålet om, hvorvidt ulovlighederne var blevet begået, hvis ikke agenterne havde lokket Mardirossian.
På tirsdag bliver vi klogere. I går afslørede anklageren, at det amerikanske narkopoliti DEA sender en »special agent« ved navn Steve Murphey som vidne.
»Hans navn må vi gerne kende,« lød spørgsmålet fra en forbavset dommer.
»Åbenbart,« svarede anklageren.