God mandag middag og velkommen til en bittersød uge. Det er begyndelsen på enden.

Hvis du ikke ved, hvad jeg taler om, må det skyldes, at du ikke ser »Skam«. Årets bedste TV-serie ifølge Berlingske, og man er også stærkt begejstret for den mange andre steder i verden. På fredag er der sæsonafslutning, og inkarnerede »Skam«-fans går nu en jul i møde uden nyt fra de norske teenagere fra Hartvig Nissens.

»Skam« er snart blevet omtalt overalt. Eksempelvis i The New York Times: »Will ‘Skam,’ a Norwegian Hit, Translate?«, britiske The Guardian: »Shame: a Scandi TV sensation for the social media generation«, i det amerikanske filmbranchemagasin Variety: »Simon Fuller to Bring ‘Shame’ to American, Canadian Audiences«, livsstilsmagasinet Vanity Fair: »Is This Norwegian TV Series the Future of Television?« for ikke at tale om DR, der har sit helt eget take på successerien: »Starstruck Tobias fra Bagedysten: Mødte »Skam«-skuespiller i Oslo«.

Og stemningen omkring »Skam« var helt overvejende positiv. Indtil nu, hvor svenske Malin Nilsson har meldt sig på banen med følgende kronik på nyhedssitet Nyheter24: »Nej, William och Noora i Skam är inte ett »gulligt« par«. (For de knap så svenskkyndige kan kulturnyhederne oplyse, at gulligt betyder noget i retning af nuttet). Malin Nilsson argumenterer i sit indlæg for, at karakteren William - som ikke så få kvinder faldt for i sæson 2 - er en potentiel voldtægtsmand. Hun påpeger blandt andet, at William og Nooras kærlighedshistorie begynder med trusler. Han vil på en date med hende, og kun hvis hun siger ja, vil han stoppe med at udnytte veninden Vilde.

»Selvom hun siger nej flere gange, vil han ikke give op, og det gør han også klart for hende,« skriver Malin Nilsson.

Indlægget har selvfølgelig sat gang i en debat og er i skrivende stund blevet delt godt 650 gange fra Nyheter24s hjemmeside.

Ja, »Skam« er alle steder, men altså ikke på din telefon og tablet i de næste måneder, medmindre du er til genudsendelser eller bare ikke er sprunget på serien endnu. I sidstnævnte tilfælde kan du få en forsmag ved at se trailer fra første sæson her:

Og så er der breaking news fra selveste kulturredaktøren:

Bob Dylan kom ikke til Nobelfesten i weekenden, og det kan du blandt andet læse om her i Information, som også har oversat hans fremsendte takketale til begivenheden. Men han kommer til Danmark til april, og for mindst 960 kroner kan du komme med.

Og da da da da: I dag er også dagen, hvor forhenværende kulturminister Bertel Haarder har præsenteret sin længe ventede Danmarkskanon med ti værdier, traditioner og bevægelser, som har formet Danmark, og som er værd at tage med ind i fremtiden. De ti bidrag er fundet ved at lægge en bruttoliste med 20 forskellige punkter ud til digital afstemning og opfordre alle danskere til at give deres besyv med. »Hygge« klarede den og kom i kanonen. »Medmenneskelighed« klarede derimod ikke det sidste cut.

Ud over »Hygge« fik følgende værdier flest stemmer: Frisind, kønsligestilling, velfærdssamfundet, tillid, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed. den kristne kulturarv, frihed og lighed for loven.

Berlingskes Trine Munk-Petersen har talt med en række markante danske stemmer om, hvad de savner og bifalder i kanonen, og i den forbindelse siger  debattør og radiovært Geeti Amiri:

»Det kommer lidt bag på mig, at religions-frihed ikke er med i kanonen. Det er ærgerligt. Religionsfrihed er en værdi, vi i den grad skal have fokus på, hvis vi skal tale om et opbrud i minoritetsmiljøet. Man kan være nok så veluddannet og godt på vej i livet, men hvis man alligevel er bundet til en meget dogmatisk religion, fører alle de fine ting ikke til så meget.«

Og forfatter Knud Romer savner ironi, sarkasme og dansk humor:

»Det er noget meget specifikt for danskere, som får folk, der besøger os, til at løbe panden mod en mur. Bare en lille ændring i tonefaldet giver den stik modsatte betydning. Humoren er med til at skabe lighed i det danske samfund. Når vi griner sammen, udviskes forskellene mellem os.«

Du kan læse de øvrige stemmer her:

Måske drømmer danske forfattere om lidt mere lighed i økonomisk forstand? En del af dem er i hvert fald på røven, for en tredjedel af de skønlitterære forfattere tjener under 100.000 kroner om året, har ingen pensionsopsparing og ingen dagpengeret. Det viser en ny stor undersøgelse, som kulturøkonom Trille Bille fra CBS har stået i spidsen for.

»Rigtig mange tjener meget lidt, og kun ganske få tjener meget. Lyrikere og novelleforfattere har den laveste indkomst, hvor faglitterære forfattere tjener mest. Rigtig mange af dem med lav indkomst har også en meget svingende indkomst, som derfor er præget af usikkerhed,« siger Trine Bille i Ugebrevet A4, som skriver om undersøgelsen.

Vi slutter af med en servicemeddelelse. Hvis man skal en tur i biffen, bør man nok overveje at se »Min far Toni Erdmann«. Den blev badet i priser til European Film Awards i Weekenden.

Også danske Trine Dyrholm var nomineret til en pris, nemlig som bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i »Kollektivet«. Den fik hun ikke. Den gik i stedet til ... ja ... Sandra Hüller for hendes rolle i »Min far Tony Erdmann«.