Svensker hængte sig selv live på nettet
En svensk mand begik mandag selvmord i en direkte transmission over internettet.
En svensk mand begik mandag selvmord i en direkte transmission over internettet.
Flere chokerede personer var vidne til, at en svensk mand tog sit eget liv i en live transmission på internettet. Det skriver flere svenske medier ifølge bt.dk.
Politiet blev hurtigt gjort opmærksom på situationen, men kom for sent til at kunne redde manden.
- Jeg har set meget på nettet, men dette er det værste, jeg har set i hele mit liv, siger en person til aftonbladet.se.
Politiet kom for sent
Personen så hændelsen, der altså via et webcam røg direkte ud på nettet.
Politiet fik meldingen kl. 13.44, og var i mandens lejlighed 14.05, men kunne trods genoplivningsforsøg ikke redde manden.
Hjemmesiden er efterfølgende blevet bestormet med vrede kommentarer, men nu er siden lukket ned, efter at politiet kontaktede dem.
- Det er beklageligt, at nogle kendte til, at han ville tage sig eget liv, uden at gøre noget for at stoppe ham, siger en pressetalsmand fra politiet, men understreger også, at politiet ikke kan styre, hvordan folk anvender sociale forums på internettet.