SEB i Danmark tjente i årets første ni måneder knap 1,1 milliarder svenske kr., eller 842 mio. danske kr., til sin svenske moderbank. Det var målt i svenske kronor en fremgang på 3 pct. i forhold til de første ni måneder af 2009, men i den mellemliggende periode er de svenske kroner blevet 11 pct. mere værd i forhold til danske, så målt i dansk valuta er fremgangen reelt på 14 pct. Også sidste år var SEB i stand til at overgå Jyske Bank i indtjening.

Resultatet kan sammenlignes med at Danmarks tredjestørste bank, Jyske Bank, i årets første ni måneder tjente 601 mio. kr. før skat, mens Sydbank tjente 581 mio. kr.