Det ulige samfund er også tydeligt i vores gadenavne, skriver SVT.se
Svenskernes svar på DR.dk refererer til en ny undersøgelse, der siger, at kun én af syv gader i Sverige har kvindenavn. Det kønsdiskriminerende samfund er tydeligt i svenske gadenavne, hedder det i undersøgelsen, som er udarbejdet af det svenske Statistisk Central Bureau (SCB).
Offentlige gader, veje og pladser kan både afspejle og styrke de kulturelle værdier og normer i samfundet, også ulighed, begrunder SCB sin optælling.
2.400 optalte gadeskilte efterlader et utvetydigt svar. 2060 var mænd. 330 kvinder (ca. 14 procent).
»Historiske grunde er den primære årsag. En del er gamle gader, simpelthen. Navnet er tilknytttet for måske flere hundrede år siden,« siger Marcus Justesen, der er analytiker på SCB til SVT.se.
Den skæve kønsfordeling gælder imidlertid også gader omdøbt de seneste syv år. Her er tre til fire gange flere mænd bag navne til gader end kvinder . Desuden er gader opkaldt efter mænd længere end gader opkaldt efter kvinder. En gennemsnitlig »mandegade« er 452 meter, mens den gennemsnitlige »kvindegade« er 380 meter.
»Det er virkelig svært at sige, hvorfor det er sådan. Man bør nok pege på de gamle strukturer igen,« siger Marcus Justesen.
Kun fem svenske kommuner har flere kvindelige end mandlige gadenavne: Södertälje , Sävsjö , Uppvidinge , Emmaboda og Överkalix .
Historien på SVT.se melder intet om, hvorvidt den statslige statistiks undersøgelse bør få konsekvenser.