Sameblod« havde succespremiere i sidste uge i Sverige. Den er instrueret af Amanda Kernell og handler om en ung samerpige, Elle Marja, og hendes skæbne i 1930erne.
Det er en film om samernes vanskelige liv i Sverige i både fortid og nutid. Elle Marja vises også i nutiden, hvor hun skal til en samisk begravelse, men ikke er meget for det. Hvorfor har hun det følelsesmæssigt vanskeligt ved at gå til en familiebegravelse?
Amanda Kernell fortæller i sin film Elle Marjas historie og hendes forsøg på at skabe sin egen identitet. Som andre unge samer blev Elle Marja i 1930erne sendt på den internationale samiske internatskole »Nomadskolan«, hvor det var forbudt at tale samisk.
Det var en slags tvungen integrationsskole, hvor de unge samer skulle blive en slags svenskere, men ikke rigtige svenskere, for samfundet regnede ikke med, at de var i stand til at klare den svenske kultur.
Man skabte dermed en samergeneration præget af et kulturelt selvhad, hvor de unge hverken blev svenskere eller samere, men ofte foragtede deres samiske baggrund. Elle Marja forsøger i filmen at bryde ud af sin fastlåste situation som hverken svensker eller samer og forlader det nordsvenske samerland til fordel for Uppsala med den intention at blive rigtig svensker. Men det viser sig ikke at være let, og filmen skildrer denne kulturelle splittelse og selvforagt, der ender med Elle Marjas afvisning i nutiden af at gå til begravelsen.
En kærlighedserklæring til ældre samer
Amanda Kernell er opvokset i en blandingskultur. Hendes far er same, hendes mor svensker og meget af hendes familie lever stadig traditionelt samisk og har rensdyr. Hun er uddannet på Den Danske Filmskole, og mange bag »Sameblod« er danskere, men filmen er en autentisk samefilm, hvor de 20 millioner kr. til filmens produktion bl.a. er kommet fra det internationale samiske filminstitut, og mange bag kameraet er også samer.
Filmen foregår delvist på samisk, og næsten alle skuespillere er samer. Hovedpersonen Elle Marja spilles overbevisende af Lene Cecilia Sparrok, der ikke tidligere har haft filmroller.
»Min film er en kærlighedserklæring til den ældre samegeneration, dem, der forlod det hele og kom til at foragte deres egen baggrund og kultur – og dem, der blev tilbage. De befandt sig i en umulig situation, da de var unge. Sverige var på det tidspunkt præget af racetænkning, og man mente, at samerne var vilde, der ikke kunne tilpasses svensk civilisation. Man målte deres kranier og mente, at de havde små hjerner, og man forbød dem at spise med kniv og gaffel på »Nomadskolan«. Man gav dem bevidst en dårligere uddannelse end svenske børn og nægtede dem videregående uddannelse. Så Elle Marja i min film er en oprører, der vil studere og komme væk fra sin fastlåste situation, men hun er også et offer, der som mange andre havner i et samisk selvhad, men hun udvikler sig også,« siger Amanda Kernell.
Hvad drømmer hun om i filmen?
»Hun drømmer om at blive lærer, men i ønsket om at blive rigtigt svensk vælger hun sin familie helt fra, og derfor er det så svært for hende at gå til begravelsen, for det er en verden og kultur, som hun har lagt afstand til.«
Har du selv oplevet i din familie, at de ældre har dette selvhad?
»Ja, mange blandt samer og også mine egne familiemedlemmer tager afstand fra samisk kultur og identitet. Tænk på, at de unge i 1930erne var tvunget til at bære samiske nationaldragter og blev anset for at være laverestående, så det er klart, at mange af dem voksede op med et intenst ønske om at lægge alt bag sig.«
Hvor lang tid varede dette skolesystem?
Det gik fra 1930erne til 1962, hvor det blev afløst af egentlige sameskoler, hvor eleverne måtte tale samisk. Men vi skal helt op til slutningen af 1980erne, før skolerne blev ledet af samerne selv, og den tvungne integration forsvandt.«
Hvordan er forholdet mellem svenskere og samere i dag?
»Der bliver talt meget lidt om problemerne. Det er et ikke-eksisterende emne. Sverige har således ikke underskrevet FNs ILO-konvention om indfødte folks rettigheder, men det tales der ikke om.«
Hvorfor har man ikke underskrevet konventionen?
»Fordi det vil stille Sverige svagere i strid om jord og andet.«
Men det svenske samfund kalder sig jo en moralsk supermagt?
»Ja og det er et mysterium.«