Med lidt over en uge til valget i Sverige kæmper politikerne i stor stil om vælgernes opmærksomhed.

Sundhedsvæsenet, indvandring og skole ligger i top på svenske vælgeres dagsorden, mens landets økonomi ligger markant længere nede af listen, viser en måling fra analyseinstituttet Novus. Og det er der en god forklaring på. Svensk økonomi er i øjeblikket godt kørende, og væksten er langt højere end i Danmark. Men flere store udfordringer toner frem i horisonten, advarer tre svenske analytikere.