- Afhændelse af mineforretningen vil gøre Sandvik mere fokuseret på kerneforretningen, som selskabet vil fortsætte med at udvikle for at sikre langsigtet værdiskabelse, siger Mats Backman, der er finansdirektør og fungerende administrerende direktør hos Sandvik, i meddelelsen.
I 2014 havde Mining Systems 1300 ansatte og en årlig omsætning på 6,3 mia. svenske kr., hvilket svarer til 7 pct. af koncernens samlede toplinje.
Der vil i forbindelse med lukning af forretningsarmen være nedskrivninger forbundet i størrelsesordenen 1 mia. svenske kr., som vil sætte sit præg på resultatet i tredje kvartal, skriver selskabet.
Sandvik-aktien stiger torsdag eftermiddag 1,1 pct. til 71,95 svenske kr.