Her forleden tog jeg en snak med min lillesøster om YouTube, da mediet fylder en stor del af hendes otte-årige liv. YouTube bliver set både morgen, middag og aften og bruges som inspirationskilde til diverse roderier i køkkenet og nye »seje ting«, hun bare må eje! Jeg kan mærke, det er en pige, der opsluges af dette (for mig at se) u­virkelige univers.

Men dette uvirkelige univers vækkede min nysgerrighed. Så jeg var selv en tur forbi det globale og online medieland YouTube. Og jeg blev meget overrasket. For jeg blev mødt af unge mennesker på samme alder som jeg selv, hvoraf det for mange af dem er »The big Business« at være YouTuber.