Den samme email er de sidste par uger tikket ind i indbakken hos millioner af mennesker i mange forskellige lande. Afsenderen er angiveligt en russisk kvinde, som efter eget udsagn har det rigtigt skidt.

Høsten er slået fejl, hendes familie sulter, hendes mor er blevet fyret, hendes mand er skredet, og hun har nu ansvaret for deres ni-årige datter helt alene. Som om det ikke var nok, er priserne på gas og el nu også steget så meget, at familien ikke har råd til at opvarme huset, de bor i.

Og så kommer pointen med e-mailen: Elena vil gerne have hjælp til at købe en brændeovn, så familien kan holde varmen i de kolde vintermåneder.

Det er fup

- Det er snyd og bedrag, siger Michael Dahl, som er landechef i Danmark for netsikkerhedsfirmaet F-Secure. Der sidder nemlig ingen nødlidende kvinde i den anden ende af mailkorrespondancen, men en pengegrisk fupmager.  

- Den slags fupmails handler om at etablere kontakt til et hav af computere rundt omkring i verden. Når man får sådan en mail, vil der typisk være et link, man kan trykke på. Gør man det, vil ens computer straks blive inficeret med virus, og man bliver tilkoblet et såkaldt botnet, som afsenderen af mailen har fuld kontrol over.

Michael Dahl forklarer, at der findes mange millioner computere, hvis ejere er uvidende om, at de er blevet rekrutteret til sådan et botnet.

- Kontrolløren af botnettet kan så få penge af firmaer, der ønsker at sprøjte tonsvis af spammateriale ud til internettets brugere. Hvis for eksempel et medicinalfirma rent hypotetisk vil have sendt reklamer for en præstations-øgende sexpille ud til millioner af mennesker, så kan firmaet mod betaling få botnet-chefen til at sende dem ud.
 
Reklamerne vil så blive sendt ud via din og mange andres computer til de mailadresser, der er blevet indsamlet via jeres email-kontakter.  

Bruges også til at 'crashe' hjemmesider

Den, der kontrollerer botnettet, kan også bruge sin magt til at 'crashe' hjemmesider. Vedkommende skal bare indstille alle computerne i botnettet til på samme tid at gå ind på en specifik hjemmeside.

- Hvis vi rent hypotetisk siger, at Ekstra Bladet havde lyst til at stikke en kæp i hjulet på Berlingske, så kunne de købe sådan et netangreb. Hvis fem millioner computere samtidigt gik ind på berlingske.dk, ville sitet crashe. 

Metoden kaldes et DDOS-angreb; Distributed Denial Of Service.  

- Det ville typisk ikke ske i Danmark, men den slags net-terrorangreb sker i mange andre lande, siger Michael Dahl.  

Du skal slette den slags mails

Der er altså ingen grund til at få medlidenhed med Elena, hvis man modtager mailen.

- Lad være med at besvare mailen eller trykke på eventuelle links. Bare slet den, siger Michael Dahl og opfordrer til, at man jævnligt får scannet sin computer for at sikre, at den ikke er inficeret.