»Svævende« cykelbro er endelig køreklar
Nu kan københavnerne omsider cykle på den nye svævende cykelbro »cykelslangen« ved Fisketorvet, der lørdag bliver indviet.
Nu kan københavnerne omsider cykle på den nye svævende cykelbro »cykelslangen« ved Fisketorvet, der lørdag bliver indviet.
Se billederne: Sådan skel Københavns nye cykelbroer se ud
»Den nye cykelforbindelse vil skabe et helt nyt byrum ved kajen foran Fisketorvet. Når cyklisterne kommer op i højden, bliver der plads til at bænke, borde og udeliv til glæde for beboerne på Vesterbro og Islands Brygge,« siger Morten Kabell i en pressemeddelelse.
Cykelbroen skulle være åbnet tilbage i 2013, men en række problemer med blandt andet leverance af stål og beton har forsinket processen. Det er ikke den eneste cykelbro, der har været ramt af forsinkelser. Også andre cykel- og gangbroer rundt omkring i København bliver ikke klar til tiden. Enten på grund af leveranceproblemer som med »cykelslangen« eller som konsekvens af entreprenørkoncernen E. Pihl & Søns konkurs i august sidste år.
Ifølge Københavns Kommune vil broerne stå klar i slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015. Inderhavnsbroen, også kaldet »Den kyssende bro«, der skal forbinde Nyhavn med Christianshavn, ventes klar i begyndelsen af 2015. Lidt bedre ser det ud for kanalbroerne, Tanggraven og Proviantgraven, der kan tages i brug i november 2014, som planen ser ud nu.