Produktet eksisterer stadig, men mange vælger i dag markedsrente­produkter, når nye pensions­indbetalinger skal investeres. Mange har måske også omlagt pensionsopsparingen fra gennemsnitsrente til markedsrente, og i flere pensionsselskaber kan nye kunder kun vælge markedsrente­produkter.

Det betyder, at der er store summer i markedsrenteprodukter, og produktet udgør en ganske betragtelig andel af den samlede pensionsopsparing.

I gennemsnitsrente er investorerne garanteret en fast ydelse af opsparingen, når de går på pension, og opsparingen skal bruges. Opsparingen i gennemsnitsrente forrentes med en kontorente, der tilskrives opsparingen – også selv om der er turbulens og kursfald på aktiemarkederne.

Investorer i gennemsnitsrente opnår dermed en årlig positiv forrentning af opsparingen hvert eneste år uanset situationen på finansmarkederne. Det kan lade sig gøre, fordi produktet baseres på en udjævningsmekanisme efter princippet »lægge til side i gode tider til dårlige tider.«

Forskellen mellem de to produkter er ganske synlig, for i markedsrente bærer investorerne den fulde markedsrisiko. Stiger aktierne f.eks. ti pct. over en periode, vil man som investor se sin opsparing blive forrentet med nogen­lunde samme afkast for den del, som er i aktier. Det betyder omvendt også, at pensionsopsparingen vil falde tilsvarende, når aktierne falder. Det står i kontrast til gennemsnitsrente, hvor afkastet kommer i form af en mere stabil kontorente uden de store udsving.

Udviklingen på finansmarkederne, og især aktierne de senere år, er kommet investorer i markedsrente til gode. Især de yngre med lang investeringshorisont og opsparingen i flere risikofyldte aktiver eller dem, som målrettet er gået efter produkter med høj risiko, har nydt godt af udviklingen.

Morningstars afkastanalyse af markedsrenteprodukter følger investorernes afkast i bl.a. pensionsselskabernes livscyklusprodukter. Disse produkter er inddelt efter år til pensionering og risikotolerancerne høj, middel eller lav risiko. Analysen giver et præcist billede af, hvordan investorernes opsparing er blevet forrentet på identiske profiler på tværs af pensionsselskaberne.­

Blandt livscyklusprodukternes fordele er en løbende tilpasning af risikoen i takt med, at pensionsalderen nærmer sig. I det lys er behovet for at agere på baggrund af en given markedssituation mindre presserende, og ved at overlade forvaltningen af opsparingen til pensionsselskabet er det også deres opgave at vurdere, om markedsudviklingen giver anledning til justeringer i opsparingen.

Hvert pensionsselskab fastlægger den aktivsammensætning, som de finder mest hensigtsmæssig for deres investorer. Derfor vil sammensætningen mellem aktier, obligationer og alternative investeringer variere fra selskab til selskab, ligesom f.eks. beslutninger om valutaafdækning, valg af kapitalforvaltere og sammensætning af underliggende aktivklasser kan variere. Analysen er derfor en sammenligning af investeringsbeslutningerne i pensions­selskaberne, og hvordan deres respektive investeringsvalg påvirker investorernes afkast relativt til markedets øvrige pensionsselskaber

Den samlede pensionsformue i Morningstars analyse er ca. 1.000 mia. kr., så det er en betydelig pensionsopsparing, som danskerne har placeret i markedsrente. Størstedelen af formuen er investeret i livscyklusprodukter med automatisk gradvis aftrapning af risikoen.

Første halvår af 2017 bød på pæne afkast til investorer i markedsrenteprodukter. Dem med risikofyldte profiler fik størst gavn af udviklingen på finansmarkederne i halvåret, idet risikofyldte aktiver overvejende præsterede bedre afkast end defensive aktiver.

I livscykluskategorierne blev højeste kategoriafkast i halvåret 6,0 pct. for profilen med 30 år til pensionering og høj risiko, som er den mest risikofyldte profil i analysen. Til sammenligning blev kategoriafkastet 2,4 pct. i den mest defensive livscykluskategori.

Hovedparten af investorernes opsparing er dog investeret i livscyklusprofiler med middel risiko, hvor kategoriafkastene for halvåret endte i intervallet 3,3 pct. til 5,4 pct. alt efter antal år til pensionering. Alle pensionsselskabernes markedsrenteprodukter i analysen kom gennem første halvår med positive afkast, men med variation i afkastene på tværs af selskaberne.­

For en livscyklusinvestor i 40erne med middel risiko blev det typiske afkast i halvåret 4,9 pct. (kategoriafkast ved 20 år til pension jf. tabellen), men det dækker over en spredning fra 3,0 pct. til 6,3 pct. SEBs markedsrenteprodukt fik et godt halvår og præsterede højeste afkast på denne profil, mens Skandia på den anden side under­præsterede i forhold til de øvrige og realiserede laveste afkast på profilen.

Overvejende kom markedsrente­produkter fra SEB, Topdanmark, AP Pension, Nordea (Aktiv) relativt set i forhold til de øvrige selskaber godt igennem første halvår, hvorimod bl.a. Skandia og Nordeas indeksvariant oplevede modvind.

Udviklingen på finansmarkederne har i de senere år generelt været gunstig for investorer i markedsprodukter, og des mere risikofyldte profiler, des højere afkast til investorerne. I et længere tidsperspektiv er det dog afgørende for helhedsbilledet, om perioden omfatter finanskrisen. Opgjort over syv år (dvs. uden kursfaldene fra finanskrisen) er det årlige kategoriafkast i den mest risikofyldte livscyklusprofil stort set det dobbelte af afkastet i den mest defensive profil.

Forlænges perioden med yderligere tre år til i alt ti år og derved omfatter finanskrisen, mere end halveres det årlige kategoriafkast for den mest risikofyldte profil, mens afkastet for den defensive profil reduceres langt mere beskedent.

Blandt selskaber med så lang historik skiller især Nordea (Aktiv) sig positivt ud i form af relativt attraktive afkast.

Tabellen her på siden viser udviklingen i pensionsselskabernes livscyklusprodukter med middel risiko og 20 år til pensionering.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA, CIPM, er chefanalytiker hos Morningstar