Suveræne Jeff Bridges er tilbage i moderne western
Håbløshed og grådige banker åbner for vold og selvtægt i »Hell or High Water«, hvor Jeff Bridges giver endnu en storartet præstation.
Håbløshed og grådige banker åbner for vold og selvtægt i »Hell or High Water«, hvor Jeff Bridges giver endnu en storartet præstation.
Småbyerne er affolkede, industrien kan ikke længere tilbyde arbejde, enhver forsvarer sig og sit med pistoler og rifler. Det var dét USA, der var med til at bringe Donald Trump til magten – en blanding af afmagt, armod og desperation – og det er dét USA, der er scenen i David MacKenzies »Hell Or High Water«.
Her forsøger Toby at vinde sin afdøde fars gård tilbage. Den grådige Texas Midlands Bank har allerede så godt som overtaget den, og fristen er ved at udløbe. Og da Toby som alle andre på egnen ikke har meget andet end det tøj, han går og står i, ser han ingen anden udvej for at betale gælden i gården end at røve banker.
Hans på alle måder utilpassede bror, Tanner, bistår gerne. Fordi han elsker Toby, og fordi han elsker adrenalinsuset, der flere gange tidligere har sendt ham i fængsel.
På den anden side af loven står Texas Rangeren Marcus, der er på vej på pension – hvilket han i al stilfærdighed gruer for – og lægger al sin energi i at fange de to brødre, som røver de banker, der flåede faren.
»Hell Or High Water« er en slags moderne western, hvor handlingen uafvendeligt bevæger sig frem mod det sidste store showdown. Men den store kunst ved filmen er, at den får publikum til både at holde med forbryderne og med ordensmagten. Den ene part håndhæver loven, selv om det ikke tjener nogen højere retfærdighed, den anden part bryder loven, uden at det virker forkert. Intet får lov at stå sort-hvidt i fortællingen, der også tematiserer USAs tilblivelseshistorie. De hvide vandt landet med vold, og den pointe toner frem af forholdet mellem Marcus og hans Ranger-partner, der er halvt indianer.
Toby og Tanner ender også med at forsøge at ændre deres egen lille-verden med vold. Og uden at røbe noget, skal det siges, at filmens endelige pointe er ret kontroversiel, og vejen derhen - til det sidste møde mellem Toby og Marcus - er skarpt fortalt og tilsat et superbt soundtrack med originalt materiale af Nick Cave og Warren Ellis – efterhånden et klassisk par i hårde, forrevne dramaer – og sange af blandt andre Townes van Zandt og Waylon Jennings.
Når »Hell Or High Water« er en god film og ikke en fortrinlig film, skyldes det en vis fornemmelse af deja-vu: Scener og karaktertyper virker bekendte fra andre film. Men der er ikke desto mindre meget godt at skrive om dramaet og ikke mindst om skuespilpræstationerne. Chris Pine spiller Toby med sin intense, Leonardo DiCaprioske skønhed, og Ben Forster er lige så overbevisende som hans voldsomme, letantændelige bror. Stærkest lyser dog Jeff Bridges som den pensionsmodne Marcus. Han stønner og pruster i den texanske hede, og mumler sine sarkastiske replikker ud gennem et ansigt, der er ved at forsvinde bag alderens folder.
67-årige Bridges har aldrig spillet én falsk tone og det lige meget, uanset hvor forskellige rollerne har været. Fra damernes mand i »The Fabulous Baker Boys« over pothovedet The Dude i »The Big Lebowski« til enkemanden i »Hell Or High Water«, som driller sin indianske ven med humor, der er så grov og upassende, at den kunne være dansk. Jeff Bridges spiller imidlertid ikke kun over for skuespillere, men også det texanske landskab. Med al dets svedne skønhed og hårdhed. Lige midt i Trumpland.
Hvem: Instruktør: David Mackenzie. Medvirkende: Jeff Bridges, Chris Pine.
Hvad: Hell Or High Water