Blachman er sød. Pyh! Tænk at skrive noget så vildt. Men nu har jeg gjort det. Og det er rigtigt: Hele landets skiderik er faktisk sød. Sød er en rimelig betegnelse for et menneske, der ønsker andre det godt. Og Blachman ønsker hele klassen af urtetriste elever det godt, i hvert fald indtil han ikke kan holde dem ud længere.

Så hvad er det, der går så galt, når den søde mand forsøger at ruske liv i leverpostejsklassen? Det her: Han vil have dem til at tænke ud af boksen, men det kan man ikke, når man ikke har en boks. Derfor: De forstår ham ikke, og han forstår ikke dem. Måske mangler de en oversætter, der kan opklare, om de vil have det, han sælger. Det er det rene Tulla Makrella.