WASHINGTON: Kvinden med den gyldne lasso og den store barm. Kvinden, hvis kostume ikke efter­lader nogen i tvivl om, at hun er en kvinde med så lidt tøj, som man i 1940erne kunne slippe af sted med hos en tegneseriefigur.

Superkvinden Wonder Woman er tilbage. Med en bogudgivelse, et nyindrettet museum og muligvis en selvstændig film i 2017. Harvard-professoren Jill Lepore har netop udgivet en velanmeldt bog om superkvinden, »The Secret History of Wonder Woman«. Bogen giver et indblik i den utrolige historie om den amerikanske feminisme og de op- og nedture, den har været udsat for. Set i lyset af Wonder Woman.

For Wonder Woman var tænkt som en tegneserie, der skulle fremme kvindernes rettigheder og være alle pigers forbillede. Hun landede i sit usynlige fly i 1941 i USA ved Anden Verdenskrigs begyndelse. Hun kom fra øen Amazon, hvor kvinderne havde levet adskilt fra mænd siden det gamle Grækenland. Wonder Woman landede i USA klar til at kæmpe for fred, retfærdighed og ikke mindst kvinders rettigheder. Til det formål var hun forsynet med overnaturlige kræfter og en gylden lasso, som havde den egenskab, at hvis man først blev fanget i den, så talte man sandt. Hun skulle frem for alt tage konkurrencen op med den nye Superman, der blev skabt i 1938, og Batman, der kom til i 1939.

Bag serien stod en af USAs store mandlige feminister, William Moulton Marston, som havde en ph.d. i psykologi fra Harvard University, og som levede et usædvanligt liv med to feminister. Hans hustru, Elizabeth Holloway Marston, som tjente pengene i husholdningen, og Olive Byrne, som ud over at være hans elskerinde i fuld forståelse med konen var den, der passede deres fælles børn.

Den kvindelige supermand

Wonder Woman blev født ud af suffragetternes tankegods – den britiske kvindekamp for stemmeret i begyndelsen af det tyvende århundrede. Suffragetterne var Marston-familiens store forbillede. Og hun har overlevet helt frem til i dag dog i meget forskellige udgaver. Men hendes »fødsel« som tegneseriefigur er så usædvanlig, at den stadig er genstand for intens forskning. Forhistorien er den, at den amerikanske forlægger M. C. Gaines, som udgav Superman, læste en artikel – skrevet af Olive Byrne – som forsvarede Superman. Hun afviste angrebene på ham for at være et fascistisk produkt. Det opmuntrede forlæggeren, at Olive Byrne citerede en vis William Marston for, at det var Superman bestemt ikke. Tværtimod var tegneserie­figurer sunde for børn, fordi de var indbegrebet af det, USA burde satse på, mens Anden Verdenskrig rumlede, og nazismen truede den frie verden.»Tegneseriefigurerne er netop en del af vores nationale mål i øjeblikket. At udvikle en national magt, som er uovervindelig, og at anvende denne store magt til at beskytte uskyldige, fredselskende folk mod destruktiv og hensynsløs ondskab,« som Marston formulerede det i elskerindens artikel.

Gaines fik et møde i stand med Marston, og de blev enige om at skabe en kvindelig udgave af Superman, der skulle være et forbillede for feminismen og især kæmpe for kvindernes rettigheder. For uden kvindemagt ville den universielle frihed aldrig blive til noget, mente Marston. Wonder Woman blev altså født som en ægte feminist og en ægte kvindesagsforkæmper, hvilket ikke var uproblematisk i USA i 1941. Hvilket Marston også måtte erkende.

For Wonder Woman blev ganske vist født, som han havde tænkt sig – som en kvindelig amazone med superkræfter og klædt i så lidt som muligt. Man skulle jo gerne fange et mandligt publikum. Men hun skulle have sig et job, når hun ikke var Wonder Woman. Superman var journalist. Wonder Woman blev sekretær under navnet Diana Prince. Til Marstons store fortrydelse. Og ikke nok med det. Da Wonder Woman blev medlem af superheltenes særlige univers i »Justice Society«, hvor superheltene var samlet som menige medlemmer, og hvor de diskuterede fred og retfærdighed, blev hun indlemmet som sekretær. Og da de andre superhelte drog i krig for at slå nazisterne ihjel, skulle hun blive hjemme for at tage telefonen. Ydmygende for en superkvinde, som netop var født til at kæmpe for kvindernes totale lige­stilling. Marston­ var rasende. Men grundlæggende var Wonder Woman skabt og blev til en vis grad en stor succes og kom også i perioder af med det budskab, som Marston håbede – at der ingen grænser var for kvinders muligheder.

Wondewoman forsvandt langsomt

Marston selv døde i 1947, og tegneren Harry G. Peter døde i 1958. Serien var inde i en krise og ­afspejlede kvindernes situation. Under Anden ­Verdenskrig var Wonder Woman særdeles populær ikke blot blandt teenagepiger, men også hos unge kvinder. Hun afspejlede deres situation som samfundets støtter. To tredjedele af de amerikanske kvinder var under Anden Verdenskrig ude på arbejds­markedet, fordi mændene var i Normandiet eller på Stillehavet. Og da krigen sluttede, blev de bogstavelig talt smidt hjem til kødgryderne. Virksomhederne lukkede de børnehaver, som de havde finansieret for at skaffe arbejdskraft, og kvindesagen nåede i 1950erne et lavpunkt. Wonder Woman var blevet forvandlet til en babysitter og en model, som kun havde et ønske – at blive gift.

Men 1970erne bragte Wonder Woman tilbage som feminismens højborg både officielt og uofficielt. Officielt da Wonder Woman vendte tilbage og kæmpede for ligeløn for kvinder, og uofficielt da den amerikanske kvindebevægelse lavede en serie med kvindelige tegneseriefigurer, der trådte i karakter som forkæmpere­ for kvindernes ligestilling.

Og i dag? Wonder Woman er ved at blive genopfundet måske ikke i sin oprindelige feministiske stil, men dog som et kvindeligt forbillede. Næste år får hun en optræden i en superheltefilm, som tegneserie­elskere venter på: »Batman V. Superman: Dawn of Justice«. En film, hvor Batman og Superman er sammen – og altså med Wonder Woman i en birolle. Filmselskabet Warner Bros., der står bag storfilmen med de to store superhelte, er blevet kritiseret for ikke at have lavet en film om Wonder Woman. De har nu tilsyne­ladende bøjet sig for kritikken. Kvinderne får formentlig en film med deres egen superhelt. Og den bliver til noget i 2017, lover selskabet.

Men hvor stor en kvinde­forkæmper, hun bliver i filmen, er uvist. Hendes betydning for kvindesagen i 1940erne og i 1970erne er om ikke glemt, så dog gået lidt i glemmebogen. Men det er ved at vende. De amerikanske piger vil også have en superheltinde at se op til.

»The Secret History of Wonder Woman«. Forfatter Jill Lepore. Forlag Alfred A. Knopf, New York. Pris 29.99 dollar.