Hvor mange kroner må de sidste måneder af et menneskeliv koste?
Det er at de mest ømtålelige spørgsmål i det danske sundhedsvæsen, hvor ofte dyr og livsforlængende medicin med mange bivirkninger koster det pressede sygehusvæsen millioner af kroner hvert år.
Nu lyder meldingen fra professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen, at der er brug for et opgør med, hvordan man bruger den dyre medicin, der kan give for eksempel døende kræftpatienter nogle ekstra dage, uger og måneder i den sidste tid.
»Den ofte dyre medicin virker oftest hos en relativ lille del af patienterne. Og derfor må man spørge, hvad vi kunne have fået af gevinster andre steder i sundhedsvæsenet, hvis vi brugte pengene der i stedet. Vi har ikke penge til det hele, og derfor mener jeg ikke, at det er en kynisk diskussion. Vi bør interessere os mere for den debat,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Det er ikke kun et spørgsmål om kroner og øre, men i lige så høj grad et spørgsmål om, at sikre de døende patienter en behandling, der rent faktisk virker, forklarer Kjeld Møller Pedersen.
»Der er en tendens til, at den nye medicin ses som et mirakel uden bivirkninger, men det holder ikke. Samtidig virker medicinen kun for få. Derfor vil det også være helt naturligt at få en bedre dialog med patienten om, hvad der kan forventes af behandlingen. På den måde kan man sikre en bedre sidste tid for patienten,« siger han.
Det handler ikke om penge
Berlingske kunne lørdag beskrive, hvordan formanden for Etisk Råd og en række fagfolk mener, at der er brug for et opgør med den ofte udsigtsløse behandling af døende patienter i det danske sundhedsvæsen. I visse tilfælde er det ikke livet, men dødsprocessen vi forlænger, lød budskabet.
Når det kommer til den livsforlængende medicin, er det en ømtålelig og velkendt politisk debat. Mange af landets sygehuse er nemlig under økonomisk pres på grund af voksende udgifter til medicin, og ifølge Danske Regioner er fremtidsudsigterne mørke. I en prognose anslår Danske Regioner selv, at udgifterne til sygehusmedicin vil stige fra omkring otte milliarder i år til godt 13 milliarder i 2020.
Derfor må man også stille spørgsmålet, om man skal bruge pengene på visse typer livsforlængende behandliger, hvor bivirkningerne er store og effekterne små, har flere forskellige regionsrådsformænd sagt og efterlyst debat om problemstillingen på Christiansborg.
I Venstre på Christiansborg mener sundhedsordfører Jane Heitmann (V) ikke, at debatten skal handle om økonomi.
»Jeg er helt opmærksom på, at der er livsforlængende medicin, der giver store bivirkninger. Men man kan ikke gøre et menneskeliv op i penge,« siger Jane Heitmann.
Venstre har tidligere foreslået en såkaldt patientansvarlig læge, der skal tilknyttes den enkelte patient, så de i fællesskab kan træffe en beslutning om, hvordan den sidste tid bliver så god som mulig.
»Det er rigtig vigtigt, at patienterne får mulighed for en dialog med en læge, de kender godt, om, hvordan man afslutter livet på den bedste måde. Det er ikke en spareøvelse. Det handler om, at patienter på et oplyst grundlag skal have mulighed for at træffe beslutningen, om man vil have livsforlængede medicin eller ej,« siger Jane Heitmann.
For lidt dialog
I paraplyorganisationen Danske Patienter er direktør Morten Freil enig i, at man skal fremme dialogen om den sidste tid og ikke bare – som han ser situationen i dag – give den dyre medicin med store bivirkninger.
»Vi anerkender, at der er en kæmpe udfordring med det udgiftspres, som sundhedsvæsenet er under. Men vi er betænkelige ved, at man skal sætte grænser for, hvor meget medicin må koste i forhold til effekterne. Nogle vil have meget stor glæde af en livsforlængelse, mens andre ville fravælge den, hvis de blev præsenteret for bivirkningerne, som ofte er rigtig slemme,« siger Morten Freil og uddyber:
»Der er for lidt dialog med patienterne i dag om den sidste tid, hvor bivirkningerne og effekterne præsenteres. Hvis man fremmer dialogen, er vi overbeviste om, at langt flere patienter vil fravælge medicinen. Det vil gavne patienterne og sænke udgifterne,« siger han.