Studerende, som onsdag ikke modtog andet end en kedelig afvisning fra landets videregående uddannelser, kan stadig nå drømmestudiet. Landet over er der nemlig uddannelser, som stadig har ledige pladser. Men uheldigvis for de studerende ligger disse studier ikke alle lige om hjørnet.

Ungdommen i Danmark er nemlig ikke meget for at flytte, også selv om flytningen er betingelsen for at nå drømmestudiet.

Tal fra årets koordinerede tilmelding viser, at de studiesøgende ofte vælger at studere i den by eller i det område, hvor de allerede bor. Allermest »hjemmefødninge« er unge i Region Hovedstaden. Her er 80 procent af de studerende kommet ind på en uddannelse, som ligger i deres hjemstavn. Kun fire procent københavnere har søgt og er kommet ind i Jylland. Andre tal viser desuden, at ca. 30 pct. år efter år kun søger ind på én uddannelse på én uddannelsesinstitution tæt på, hvor de bor.

Københavneren Cecilie Ekstrøm Nielsen på 20 år er en af de i alt 21.412 studiesøgende, som i år ikke blev optaget på en videregående uddannelse. Selv om hun ikke er kommet ind på drømmeuddannelsen som fysioterapeut, søger hun med al sandsynlighed kun i København eller Odense næste gang også.»At flytte til Jylland er måske lige at stramme den, synes jeg. Det er i København, jeg har mit liv. Jeg underviser i en masse dans på en skole i Brøndby, og det ville jeg have svært ved at tage afsked med. Jeg prioriterer uddannelse højt, men jeg prioriterer også min dans,« fortæller Cecilie Ekstrøm Nielsen.At flytte efter uddannelse er åbenbart ikke noget for de unge i Danmark. I modsætning til f.eks. Tyskland, England og USA, hvor unge hellere end gerne flytter til en anden landsdel for at studere.

Eliteuniversiteter skaber mobilitet

Ifølge Heine Andersen, professor Emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, er en del af forklaringen på de studiesøgendes manglende mobilitet »manglen« på eliteuniversiteter. Uddannelsesinstitutioner med markant bedre ry end resten. Det gør, at studerende lige så gerne søger ind på det nærmeste universitet som på et længere væk, mener han.

»Den hierarkisering af universiteter har vi ikke i Danmark. Groft sagt, kan man sige, at lokalpatriotismen og bindingen til lokalsamfundet gør, at de, der f.eks. bor i Aarhus, synes, at Aarhus Universitet er det bedste. Det er paradoksalt med så små afstande, vi har, og absurd, at der i mange studerendes bevidsthed er længere fra København til Aalborg end fra København til Melbourne.«

Martin Bayer, institutleder på Institut for Kultur og Identitet på RUC, mener, ar det skyldes behovet for tryghed, at unge generelt søger uddannelser tæt på, hvor de er vokset op og har gået i skole og har et netværk.

»I mange af de lande, vi sammenligner os med, giver man de studerende muligheder for at bo på campusser, hvor de har deres egen by, og hvor det ikke er så overraskende og nyt for de studerende at være sammen med mennesker, som de ikke kender eller har gået i gymnasiet med. Steder, hvor man hurtigt oplever at blive en del af et fællesskab og en kultur.«

Martin Bayer tror, at de unge efterhånden er klar over, at de SKAL have en uddannelse og derfor bliver tvunget til at flytte.

Problemet med den manglende mobilitet skyldes ikke kun de studiesøgende. Lokalsamfundenes modvilje mod at tage de »fremmede studerende« til sig spiller også ind, mener Martin Bayer.»Hvis man flytter fra København til Haderslev, Sønderborg eller Aabenraa, så tager det en generation, før de lokale siger »mojn« til én i stedet for farvel. Det går begge veje. Vi er ikke så gode til at modtage hinanden.«

Denne modvilje mod at forlade netværk, rødder og trygge rammer er en af forklaringerne på, at næsten en fjerdedel af de unge studiesøgende i år er blevet studieløse. Men sådan behøver det ikke at være, mener man i Studievalg København, som hjælper årets afviste ansøgere med at finde alternative veje til drømmeuddannelsen.

»Det første spørgsmål, vi stiller de studiesøgende, når de kommer til os, er, hvorvidt de er villige til at flytte for at tage en uddannelse eller rejse lidt længere end forventet,« siger afdelingsleder i Studievalg København, Jan Svendsen.

Ledige pladser på de fleste emneområder

At finde et alternativ til det originale drømmestudie kræver nemlig i mange tilfælde, at den studiesøgende er klar til at rykke ud af hjemstavnens trygge rammer.

»Hvis man nu drømmer om at læse statskundskab, men ikke er kommet ind i København, så udbyder Aalborg Universitet eksempelvis uddannelsen politik & administration, som indeholder mange af de samme ting, og som stadig har ledige pladser. Sådan er det også med andre uddannelsesområder,« forklarer Jan Svendsen.

»Det glædelige budskab er, at der stadig er pladser tilbage på alle typer videregående uddannelser og inden for langt de fleste emneområder,« siger Jan Svendsen.

»Det gælder blot om at ranke ryggen og finde studieplads uanset studiets geografiske placering.«

Samme opfordringer kommer fra Uddannelses­ministeriet, som oplyser, at der stadig er over 400 uddannelser, som har ledige pladser til de studiesøgende.

Studerende kan de næste par uger søge om optag på de videregående uddannelser, som stadig har ledige pladser. Denne optagelsesproces er ikke centralt koordineret. Den uddannelsessøgende skal henvende sig direkte til den pågældende uddannelses­institution.