Leder af det svenske Moderaterna Anna Kinberg Batra valgte fredag at slippe tøjlerne, slidt ned af interne kampe og til sidst konfronteret med et massivt krav om sin afgang fra baglandet.

Dermed står det borgerlige Sverige et år før næste valg til Rigsdagen i en situation, som ligner en total nedsmeltning, en krise, hvor ingen kan pege på nogen helt oplagt efterfølger, og hvor det helt store spørgsmål - samarbejde med Sverigedemokraterna eller ej - stadig er uløst og kløver partiet midt over.