Spørgsmålet om en stram udlændingepolitik bliver afgørende, når Angela Merkel onsdag mødes med de tyske socialdemokrater i Berlin for at nå til enighed om et bæredygtigt regeringsgrundlag.

Godt tre måneder efter forbundsdagsvalget står den socialdemokratiske og kristendemokratiske partitop fortsat langt fra hinanden på en lang række punkter, herunder uddannelse, Europa og sundhedspolitik.

Få steder er uenighederne mellem de tre potentielle regeringspartier dog større end i spørgsmålet om udlændinge og integration.

Mens både CDU og CSU ønsker udlændingepolitiske stramninger for at dæmme op for vælgertilslutningen til højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD), ser ledende socialdemokrater en række asylpolitiske krav som en ufravigelig betingelse for regeringsdeltagelse.

Berlingske stiller skarpt på de udlændingepolitiske stridspunkter i forhandlingerne om Tysklands næste regering.

Familiesammenføringer

Hvilke flygtninge skal have ret til at hente deres nærmeste familie til Tyskland?

Spørgsmålet om familiesammenføringer er blevet en af de mest genstridige knaster i forhandlingerne mellem socialdemokrater og konservative.

I kølvandet på flygtningekrisen vedtog de to daværende regeringspartier i 2016 nemlig en midlertidig udsættelse af retten til familiesammenføring for såkaldt ’subsidiært beskyttede’ flygtninge – personer, der ikke er personligt forfulgt i deres hjemlande og derfor efter planen skal forlade Tyskland, når hjemlandet atter er sikkert.

Mens de konservative partier CDU og CSU ønsker at holde fast i udsættelsen, der udløber d. 16. marts 2018, står ledende socialdemokrater fast på, at subsidiært beskyttede flygtninge fremover skal have ret til familiesammenføring.

»Ingen kan stille spørgsmål ved, at vi ønsker at vedtage familiesammenføringen«, sagde den fungerende udenrigsminister og tidligere socialdemokratisk partiformand, Sigmar Gabriel, for nylig i avisen Die Zeit.

Dermed er der lagt op til en veritabel styrkeprøve mellem socialdemokrater og konservative ved onsdagens forhandlinger i Berlin.

Asylstop

Hvor mange flygtninge skal Tyskland tage imod?
Spørgsmålet om en øvre grænse for det årlige antal af asylansøgere er et af de mere betændte emner i forhandlingerne mellem socialdemokraterne og de to konservative partier.

Efter talrige skænderier både under og efter flygtningekrisen ser de to konservative søsterpartier ud til at være nået til enighed om en grænse på 200.000 asylansøgere om året. På grund af Tysklands forpligtelse på internationale flygtningekonventioner kan CDU og CSU dog næppe indføre et fuldstændigt asylstop, hvis grænsen overskrides. Ikke desto mindre står de konservative partier fast på, at tallet 200.000 skal skrives ind i regeringsgrundlaget som en vejledende rettesnor for tysk asylpolitik.

Den model afviser socialdemokraterne, der vil garantere asyl til personer, der flygter fra krig eller er personligt forfulgt. »En øvre grænse, der sår tvivl om dette princip, afviser vi«, skriver socialdemokraterne i deres oplæg til onsdagens forhandlinger i Berlin.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland