Det var en udmattet og ordknap kansler Angela Merkel, der natten til fredag måtte se i øjnene, at asylpolitiske uenigheder fortsat blokerer for dannelsen af Tysklands næste regering.
»Godmorgen«, lød kanslerens eneste ord til den forsamlede tyske presse, da hun kl. halv fire fredag morgen forlod de resultatløse regeringsforhandlinger i Berlin.
Næsten to måneder efter det tyske valg havde kansleren torsdag indkaldt søsterpartiet CSU, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne til et afsluttende møde for at nå frem til et kompromis om et fælles grundlag for en såkaldt Jamaica-koalition – (partiernes farver kan genfindes i det jamaicanske flag, red.).
De fire partier har i godt en måned ført hårde forhandlinger, men er fortsat ikke nået til enighed om et fælles udkast, der kan danne basis for videre regeringsforhandlinger. Dermed står Angela Merkel og CDU fortsat over for gevaldige udfordringer med at forene de stridende juniorpartnere, hvis mangel på kompromisvilje i yderste tilfælde kan resulteret i et nyvalg.
»Vi er efter fire ugers forhandlinger ikke kommet videre på de afgørende punkter, hvilket jeg finder virkeligt fascinerende«, sagde FDP-politikeren Wolfgang Kubicki, da han natten til fredag forlod forhandlingerne i Berlin.
Ganske vist har partnerne løbende understreget det gode forhandlingsklima og udsigterne til en bæredygtigt regeringsgrundlag. Men under overfladen lurer både principielle uenigheder og en ikke uanselig mængde gensidig mistillid.
Merkel: 'Graverende forskelle'
Allerede inden torsdagens udskudte forhandlinger havde Angela Merkel over for tyske medier påpeget, at der fortsat findes »graverende forskelle« mellem partierne, der fortsat milevidt fra hinanden på en række ømtålelige områder, herunder klima. Ikke mindst de Grønne vil få vanskeligheder med at forsvare en række klimapolitiske indrømmelser over for baglandet, når partiet d. 25. november afholder kongres
.
Først og fremmest er det dog asylpolitiske stridigheder, der sætter deres præg på forhandlingsklimaet. Mens de borgerlige partier FDP og CDU/CSU både før og efter valget har stået fast på behovet for en strammere asylpolitisk kurs, er miljøpartiet De Grønne stærkt betænkelig ved at begrænse muligheden for sammenføringer for subsidiært beskyttede flygtninge (personer, der på grund af risiko for dødsstraf og tortur i hjemlander nydermidlertidig beskyttelsesstatus i Tyskland, red.).
Under Angela Merkel har den tidligere regering udskudt muligheden for familiesammenføring for subsidiært beskyttede flygtninge, herunder et stort antal flygtninge fra den syriske borgerkrig, til marts 2018. Angela Merkels kristendemokrater, CSU og det liberale FDP ønsker at holde fast i den ordning, men de Grønne kræver et opgør med de midlertidige regler og vil derfor efter marts 2018 tillade familiesammenføring for subsidiært beskyttede.
Den model støder på stærk modstand hos særligt CSU i Bayern, der siden flygtningekrisen i efteråret 2015 har stået for en kontant asylpolitik.
»Når det gælder spørgsmålet om familiesammenføringer ser CSU helt anderledes på tingene. Hvor vi har signaleret imødekommenhed på mange punkter, er de ganske enkelt indstillet på at satse på alt eller intet«, lød skudsmålet fra den forhenværende grønne partiformand Jürgen Trittin i et interview med radiostationen Deutschlandfunk.
Forhandlingsklimaet bliver ikke mildere af, at den konservative CSU-partiformand Horst Seehofer befinder sig under heftigt internt pres fra sit bagland i Bayern, hvor utilfredsheden med det netop overståede valgresultat fortsat er stor. Af frygt for at miste terræn til yngre udfordrere som Markus Söder og den forhenværende trafikminister Alexander Dobrindt, er Seehofer næppe tilbøjelig til at komme de Grønne i møde.
I forvejen er De Grønne og CSU notorisk skeptiske over for hinanden, og forholdet mellem de to partier er næppe blevet bedre af, at den forhenværende trafikminister Alexander Dobrindt for nylig skød med skarpt efter de Grønne, der havde signaleret vilje til at opgive tidligere krav om en fastlagt fremtidig frist for et forbud mod forbrændingsmotoren.
»Bare fordi man opgiver en helt åndssvag frist, betyder det ikke, at der er tale om et kompromis«, lød Dobrindts bemærkning, der har sørget for alvorlig tvivl i dette grønne bagland om partiets rolle i en fremtidig regering.
Noget tyder med andre ord på, at Angela Merkel skal indstille sig på flere seje forhandlinger, før tyskerne får deres næste regering.
Ikke desto mindre holder partnerne fortsat fast i, at Tyskland for første gang nogensinde kan få en forbundsregering mellem de fire partier efter yderligere forhandlinger.
»Et historisk projekt af den kaliber, som en regering mellem FDP, CDU/CSU og De Grønne ville være, må ikke gå i vasken på grund af et timers manglende forhandlingerne«, sagde Lindner ifølge tyske medier efter fredagens resultatløse forhandlinger.
Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland