Vores hjerner og psyke er skabt for 40.000 år siden. Rent evolutionært er den ikke udviklet til at følge med i informationsalderens videnssamfund, zapperkulturen og de konstante, allestedsnærværende krav om, at vi skal præstere og være omstillingsparate.

Det moderne samfund, nutiden – men også fremtiden – vil derfor avle stadig flere depressioner, end vi allerede ser i dag. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter, som Berlingske har bedt vurdere Depressions-Danmarks prognose.

Det er også med historien om vores stenalderhjerner, at professor Raben Rosenberg, der forsker i depression ved Aarhus Universitet, ofte indleder forelæsningerne for studerende, når han skal forklare, hvorfor 200.000 danskere er ramt af depression og hver sjette af os på et tidspunkt i livet rammes af lidelsen.

»Ligesom vi i dag har overvægt, fordi vi lever på en forkert måde, afspejler depressionen organismens dårlige tilpasning til, at det moderne liv bliver mere og mere komplekst. Der er et mismatch. Din hjerne er skabt til at leve som samler og jæger med faste sociale roller og strukturer i familien. Vi er ikke beregnet til det moderne samfund, hvor normer hele tiden ændrer sig, hvor der er usikkerhed på arbejdspladsen, og børnene skal hentes og bringes i institution og hentes, når de er syge. Så det er klart, at man kan være bekymret for, at der vil komme mere og mere depression,« siger han.

Rutine betragtes som et onde

Rent fysisk opstår depression ved, at mennesket udsættes for stress. Det kan kroppen godt modregulere og tilpasse sig. Men kun inden for en vis grænse. Overskrides den, udløses stresshormonet cortisol, dele af hjernen kan ligefrem skrumpe, og depressionen sætter ind.

At det er tilstedeværelsen af nye sociale normer og et konstant krav om omskiftelighed i det moderne samfund, der fremkalder stigende stress og dermed depressioner, er lektor og sociolog ved Aalborg Universitet Anders Petersen enig i. Han mener, at vi er gået fra at leve i et disciplinært forbudssamfund, hvor der fandtes regler for, hvad vi ikke måtte, til et påbudssamfund, der i stedet fortæller os, hvad vi skal.

»Vi lever i et præstationssamfund, som er karakteriseret ved fordringen om, at du skal være mobil, være aktiv i forskellige typer af netværk, realisere dig selv, du skal se godt ud i alle mulige sammenhænge – ikke mindst på arbejdsmarkedet, hvor du skal være omstillingsparat og tilpasningsdygtig. Det skal du præstere i et miljø, der hele tiden er flydende og hvor alt, hvad der hedder stabilitet og rutine nærmest betragtes som et onde, der skal rykkes op med rode,« siger Anders Petersen.

Formår vi ikke at leve op til de nye mantraer, er det, at en stressende følelse af utilstrækkelighed – og dermed også depressionen – kan sætte ind. Og pilen peger indad, for i individualiseringens tidsalder er det vores eget ansvar at få succes som mennesker.

Det hele kan lyde vældig højtravende. Men som Anne Lindhardt, der er formand for Psykiatrifonden, fortæller, kan utilstrækkeligheden let genfindes i en helt almindelig børnefamilie.

»Der er mange krav om perfektion. For børnefamilier er der nogle meget stærke krav om, hvordan barnet skal klædes på, hvad det skal spise, hvornår det skal hentes. Altså, der er kommet en meget stram kultur, hvor vi skal leve det rigtige liv, som vi tror, vi har en eller anden opskrift på. Men der er ingen, der rigtigt kan leve op til det. Så bliver man presset, både af sig selv og af de krav, som man føler, at omverdenen stiller,« forklarer Anne Lindhardt.

Som skabt til det moderne samfund

Oprindelig er det den franske sociolog Alain Ehrenberg, der i 1998 i sin bog »Det Udmattede Selv« introducerede tankerne om sammenhængen mellem samfundets udvikling og psykiske diagnoser. Ifølge Ehrenberg passer den specifikke psykiske lidelse »depression« som hånd i handske med det moderne samfund, fordi en depression lige præcis kendetegner alt det, man ikke formår, men ellers anspores til at leve op til hele tiden.

Ehrenberg mener dog ikke, at samfundet i sig selv fremmer flere depressive mennesker. Depression er blot det sprog, som problemerne med det moderne samfund formulerer sig på – ligesom man i tidligere samfund talte om neuroser, nervesammenbrud eller hysteriske kvinder, mener franskmanden. I den forstand er der tale om en social konstruktion.

I modsætning hertil mener Anne Lindhardt og Anders Petersen begge, som også Raben Rosenberg, at depressionen vil få tag i endnu flere fremover.

»Vi lever i et samfund, der igennem adskillige stressgeneratorer pumper os fulde af påbud om at være det ene, det andet og det tredje hele tiden. Det presser på en udvikling, der skaber flere deprimerede,« fastholder Anders Petersen.

Berlingske lancerer i dag den nye single »Mørkeland«, som er en personlig beretning om en mands gennemlevelse af en depression, skrevet af Nathalie Ostrynski. Se mere på b.dk/singler.