Stress er et stort tabu hos topchefer
Mange topchefer tør ikke lægge sig syge med stress - og det kan have store negative konsekvenser både personligt og for virksomheden.
Mange topchefer tør ikke lægge sig syge med stress - og det kan have store negative konsekvenser både personligt og for virksomheden.
Mens stress bliver mere og mere accepteret som en helt legitim grund til at sygemelde sig fra arbejdet blandt såkaldt almindelige danskere, er stress fortsat stærkt tabubelagt hos danske topchefer.
Det mener flere stresseksperter, der peger på, at manglende håndtering af stress hos topchefer både kan give menneskelige og økonomiske konsekvenser, skriver Børsen.
- Hvis man er topchef i en børsnoteret virksomhed, lægger man sig ikke syg med stress. Nogle af de topchefer, der ”går” eller bliver gået, er et udtryk for, at man ikke har fået taget stressproblemerne i opløbet, siger Majken Matzau, erhvervspsykolog og indehaver af Matzau Erhvervspsykologer, der har haft flere behandlingsforløb med danske adm. direktører i både store og mindre danske virksomheder.