BERLIN: De unge kvinder havde navne som Sandrine, Jade, Carmen, Chanelle og Leslie og dukkede op til sexorgier i Paris, Brüxelles og Washington D.C., når det passede ind i Dominique Strauss-Kahns travle kalender. Ifølge anklagemyndigheden er det utænkeligt, at den daværende chef for Den Internationale Valutafond ikke vidste, at der var tale om prostituerede. Ifølge Dominique Strauss-Kahns forsvarere havde han ingen anelse, men troede de var forretnings­forbindelsernes veninder.

»På sådanne aftener er man ikke nødvendigvis påklædt. En prostitueret er ikke nem at kende fra en dame,« har en af hans advokater, Henri Leclerc, sagt i et radiointerview.

Den 65-årige Dominique Strauss-Kahn er anklaget for at være omdrejningspunkt for en prostitutionsring i en retssag, der begyndte mandag under stort presseopbud i den franske by Lille. Hvis han dømmes, risikerer han op til ti års fængsel for rufferi.

Strauss-Kahn fik i maj 2011 brat smadret sin karriere som verdens førende bankmand og muligvis kommende fransk præsident, da stuepigen Nafissatou Diallo på et Sofitel-hotel i New York beskyldte ham for forsøg på voldtægt.

Anklagen blev senere droppet, og der blev indgået et privat forlig, men nu konfronteres Frankrig igen med DSKs – som han kaldes – stærkt grænsesøgende seksualitet. Og igen sker det i en ophvirvlet sky af mistanker om politiske interesser og anklager om seksuel nypuritanisme.

Prostitutionsring

På anklagebænken har Strauss-Kahn følgeskab af 13 angivelige deltagere i prostitutions­ringen, der anklages for at have organiseret 15 »soiréer« mellem 2007 og 2011. Den sidste sluttede angiveligt dagen før, Strauss-Kahn blev arresteret i New York.

Hovedkvarteret var det fine Hotel Carlton i Lille. Herfra skal kvinder være blevet sendt ud i verden, ifølge anklagemyndigheden betalt af forretningsfolk, der gerne ville pleje et nært forhold til Strauss-Kahn, der blev set som en mulig præsidentkandidat for socialisterne.

Det er blandt andre David Roquet, der ledte en afdeling af det store byggefirma Eiffage med næsten 70.000 medarbejdere. Politikommissæren Jean-Christophe Lagarde mistænkes for at have samarbejdet med den tidligere straffede bordelejer Dominique Alderweireld, der i miljøet er kendt som »Dodo la Saumure« – Dodo »saltlagen«. Et ordspil på, at en alfons på fransk kaldes en makrel. Strauss-Kahn truede ham med en retssag, da han efterfølgende åbnede et bordel i Belgien med DSKs initialer: »Dodo Sex Klub«.

Anklagemyndigheden usikker

Det er ikke forbudt i Frankrig at betale for sex, men det er forbudt at bidrage til prostitution eller drage nytte af det, og det er Dominique Strauss-Kahn anklaget for. Blandt andet skal en af sexfesterne være foregået i en af ham lejet lejlighed i Paris. Anklage­myndigheden virker dog usikker på, om man kan løfte bevisbyrden, og har forsøgt at indstille sagen mod Strauss-Kahn, men blev underkendt af to efterforskningsdommere.

Nogle af kvinderne har fortalt, at de fik at vide, at de ikke skulle sige til Strauss-Kahn, at de var betalt. En anden har erklæret sig »chokeret« over bankmanden og beskrevet et orgie, hvor Strauss-Kahn »tog sig« af syv-otte kvinder. Hvis han hævder, at han ikke vidste, de var prostituerede, må han betragte os som »idioter«, sagde kvinden.

Alle anklagede nægter sig skyldige. Dominique Strauss-Kahn har medgivet at have deltaget i »libertinage« – udskejelser – men hans advokat har kaldt anklagerne om rufferi for »farlige og ondskabsfulde insinuationer og ekstrapoleringer.«

Dominique Strauss-Kahn har tidligere netop præsenteret sig som en hedonistisk tabubryder, der ikke vil hæmmes af tidens moral, og de toner har hans forsvar også på forhånd slået an. Hans forsvarer, Richard Malka, er kendt som forsvarer for satiremagasinet Charlie Hebdo, og han har kaldt sagen »ideologisk, politisk og moralsk«, men ikke juridisk funderet. Udgiveren af mandemagasinet Lui, Frédéric Beigbeder, har taget den et skridt videre og beskrevet det som »afslutningen på den seksuelle revolution«. Han har tilspidset beskrevet det som et valg mellem »DSK eller Islamisk Stat«.

Måske sidste chance for dom

For dem, der snarere ser Strauss-Kahn som et symbol på voldelig og kvinde­foragtende seksualitet, er sagen i Lille måske sidste chance for en dom. Forfatteren Tristane Banon har beskyldt ham for seksuelt overgreb, men sagen blev erklæret forældet. Juristen Marcela Iacub indledte i 2012 en affære med Strauss-Kahn med det formål at skrive en afslørende bog om ham, der oversat til dansk kom til at hedde »Skønheden og udyret« med et billede af en gris på coveret. Senere er der dukket en mail op, hvor hun undskylder over for DSK og skriver, at nogen brugte hende som »instrument« for at smudse ham til.

Antydninger af et politisk motiv er der også i Carlton-sagen. Aflytninger af hotellet begyndte i 2010 ifølge TV-stationen Canal Plus godkendt af den konservative premierminister, François Fillon. I begyndelsen af 2011 skal et USB-stik med belastende materiale være landet på premier­ministerens bord, skriver den tyske avis Frankfurter Allgemeine.

Mange har haft en interesse i at ødelægge Dominique Strauss-Kahns karriere, og det kan ikke udelukkes, at nogen har arbejdet aktivt på sagen, men ingen har gjort det mere effektivt end Dominique Strauss-Kahn selv.