Da vores statsminister efter regeringsdannelsen holdt sin første tale i Folketinget, gjorde han det klart, at strafferammen for personfarlig kriminalitet skal hæves, straffeloven trænger til et eftersyn. Ved samme lejlighed er det bydende nødvendigt, at også strafferammen for dyremishandling og vanrøgt hæves. Det gælder naturligvis for alle dyr. Straffene for den slags forbrydelser er latterligt lave. Et eksempel: En gravhund blev tævet af sin ejer med en svensknøgle så voldsomt, at den måtte aflives. Straffen var to måneders fængsel. Betinget.
Man burde desuden se på den omstridte hundelov, som forbyder 13 hunderacer og krydsninger. 569 hunde er blevet aflivet siden 2010. Bevisbyrden for, at familiehunden ikke tilhører en forbudt race påhviler ejeren. At fremføre et bevis, hvis man ikke har stamtavle, er nærmest umuligt.
Merete Fredholm, professor i husdyrgenetik på Københavns Universitet, udtaler: »Mit eneste budskab er, at det eneste endegyldige bevis for, hvad en blandingshund består af, er at lave en dna-analyse.« Fødevareministeriet henvendte sig i 2010 til universitetet for at høre, om man kunne etablere nogle metoder til afklaring af de sager. Svaret var ja, man kunne etablere en database med dna fra de hunde, som er forbudt. Pris kr. 500 000. Så hørte universitetet ikke mere. Efter seks år med nærmest retsløse forhold, er det på tide at få etableret en database, så »beviset« ikke kun består i besigtigelse og påstand mod påstand. Alternativt kunne man afskaffe den hundelov.